Internettet skal genoplive antikkens klassiske demokratiske principper og flytte flere beslutninger fra nogle få politikere til befolkningen.
Det er ønsket hos en støt voksende international bevægelse, der peger på, at internettet gør det økonomisk og praktisk muligt at sende flere spørgsmål til folkeafstemning.
I Danmark er det Foreningen Direkte Demokrati, der arbejder for at flytte magt fra Folketinget til befolkningen. Foreningens talsmand, Marcus Schmidt, erkender, at der er ulemper ved det direkte demokrati, men at det har sin styrke i principielle spørgsmål.
– Det er sandt, at vi den ene dag kan have et flertal for Irak-krigen, mens drabet på en dansk soldat kan betyde, at vi dagen efter har et flertal imod krigen. Men demokratiet har aldrig været en garanti for perfekte beslutninger, siger Marcus Schmidt, der er lektor ved Handelshøjskolen i København.
– Med direkte demokrati kan man i stedet sikre en bedre overensstemmelse mellem befolkningens holdninger og den førte politik, for eksempel i forhold til kunstig befrugtning af lesbiske eller strafudmålingen for spritkørsel, siger Marcus Schmidt.
Selvom det stadig ligger et stykke ude i fremtiden, mener Marcus Schmidt, at modstanden mod direkte demokrati bygger på forældede argumenter.
– Den største indvending er, at det er for besværligt at spørge befolkningen. Men med internettet duer det argument ikke mere. Det direkte demokrati er ikke uproblematisk, men man kunne overveje at kombinere de forskellige modeller, siger han.
Mogens Herman Hansen, lektor i oldgræsk ved Københavns Universitet og forfatter til adskillige bøger om det athenske og det moderne demokrati, sporer en genoplivning af den demokratiske tanke fra Athen godt 500 før Kristi fødsel.
– De seneste 30 år har den teknologiske udvikling skabt en bevægelse, der taler for den gamle athenske demokratiforståelse, nemlig folkets direkte deltagelse i beslutninger og folkeforsamlinger, siger Mogens Herman Hansen.
Fortalerne for direkte demokrati arbejder med to modeller, der begge eksisterede i antikken. I den ene model skal hele den stemmeberettigede befolkning afgive sin stemme om langt flere spørgsmål end i dag. I den anden vælges et embedsmandspanel og et vælgerpanel, begge ved lodtrækning en gang om året. Embedsmændene skal så udarbejde de forslag, som panelet stemmer om.
Begge modeller kan meget vel repræsentere befolkningens holdninger bedre end det moderne repræsentative demokrati, viser internationale undersøgelser.
– De valgte parlamenter repræsenterer sjældent befolkningen. For det første er det overklasse, for det andet er det akademikere, og for det tredje er de ofte i familie med hinanden. Udtager man et panel på måske 70.000 danskere, der udskiftes årligt, vil man opnå et resultat, der med stor sandsynlighed afspejler holdningen hos hele befolkningen, siger Mogens Herman Hansen.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Baggrund side 7Fakta
Sporene fra antikken
**Antikken er en periode, der har sat sig mange spor i den europæiske historie. Det gælder sproget, synet på mennesket, på kroppen, på demokratiet og mange andre steder. Og hvad var filosofien uden Platon og Aristoteles? **Kristeligt Dagblad omsætter højskolens foredragsform til oplysende avisartikler om fortiden i et aktuelt perspektiv. Følg med, når Kristeligt Dagblad hver tirsdag sommeren over holder sommerhøjskole om sporene fra antikken.