I 1970'erne var der på universiteterne en holdning om, at grammatik, stavning og kommasætning var noget af det mest ligegyldige og reaktionære. Så mens danskstudiets litteraturkurser var pakket med tilhørere, underviste professor Hansen ofte ganske små hold i dansk sprog.
Siden voksede Erik Hansens publikum, for interessen for sprog vendte tilbage, og i dag, hvor han fylder 75 år, har han fortsat en ubestridt position som hele Danmarks sprogrevser, selvom han i 2000 gik på pension efter 25 år som professor ved Københavns Universitet og tre år efter forlod posten som formand for Dansk Sprognævn gennem 18 år.
– Han har altid været en meget bestemt dansklærer, og en del var nærmest bange for ham. Siden har han udviklet sin særlige evne til at holde et sprogforedrag, så han kan skælde tilhørerne ud for deres uvidenhed om sproget på en så underholdende måde, at de går glade derfra, fortæller Kirsten Rask, der er forfatter og sprogkonsulent og har været elev hos Erik Hansen.
Hun tilføjer, at professoren har en hvas facon, når han får stillet spørgsmål, som mest afslører spørgerens sproglige uvidenhed. Men han er grundlæggende en meget rar mand med en stor kærlighed til og engagement i det danske sprog. Dertil kommer en tør humor, som blandt andet har givet sig udslag i, at en af hans mange lærebøger hedder "Dæmonernes port" ud fra en filosofi om, at "bare fordi bogens indhold er kedeligt, behøver titlen ikke også være det".
– Han har stillet op til alle stridigheder om sprog og har fået mange tæv. Blandt andet fordi han var med til at indføre dobbeltformerne, hvor man ville gøre to mulige stavemåder korrekte, så tiden kunne vise, hvilken form flest foretrak. Det troede man, at danskerne var modne nok til, men de kunne ikke fordrage det, beretter Kirsten Rask.
Selvom Erik Hansen i 1970'erne var en af de få forkæmpere for sprogrigtighed, har han ikke været udpræget reaktionær som formand for Dansk Sprognævn. Tværtimod blev han ved udgivelsen af de nye retskrivningsordbøger i 1986 og 1996 en hovedaktør i henholdsvis "majonæsekrigen" og "kommakrigen".
Den første krig handlede om nye stavemåder og de føromtalte dobbeltformer. Selvom der allerede eksisterede en tradition for at fordanske franske stavemåder, så milieu for eksempel blev til miljø, viste det sig, at staveformen majonæse i stedet for mayonnaise af mange oplevedes som krænkende.
Den anden krig handlede om overgangen fra såkaldt grammatisk komma og pausekomma til det nye kommasystem, hvor der for eksempel ikke sættes komma foran bisætninger. Egentlig ville Erik Hansen hellere have gjort pausekommaet fra 1918 til det eneste korrekte, selvom kun to procent af danskerne brugte det. Men da flertallet i sprognævnet ønskede det nye komma, gik han i spidsen for at promovere det. Protesterne blev dog til sidst så massive, at det nye komma i dag er reduceret til en valgmulighed i det grammatiske system.
Nogle gange er Erik Hansen træt af debattører og politikere, der argumenterer uden sproglig indsigt, men han er aldrig træt af det danske sprog, hvorfra ordene "modersmål" og "morgenrøde" hører til hans yndlingsord, mens "outsourcing" og "angiveligt" topper hade-listen.
Når han ikke arbejder med ord, holder han af at arbejde med træ og har angiveligt selv bygget en terrasse til sin og ægtefællen, gymnasielærer Birgit Bjerre Hansens, villa i Værløse.