Årets personlige modtager af Nobels Fredspris, økonom og bankdirektør Mohammad Yunus fra Bangladesh, er ikke selv i tvivl om, at økono-misk og social fremgang er forudsætningen for at øge sikkerheden i verden.
– Udryddelse af fattigdom kan skabe ægte fred. Der er ingen selvrespekt og status, når du er tynget af fattigdom, sagde Yunus i går, da journalister opsøgte ham i hans lejlighed i Bangladesh' hovedstad, Dhaka.
Selvom det var højst uventet, at Nobelkomiteen valgte at tildele fredsprisen til Mohammad Yunus og Grameen Bank for arbejdet med mikrokreditter til Bangladesh' fattige, har det vakt bred anerkendelse verden over, at komiteen på denne måde sætter en tyk streg under behovet for at bekæmpe fattigdommen, hvis man vil opnå fred. Det er første gang, at Nobels Fredspris så direkte inddrager økonomiens betydning for fredsarbejdet, men sammenhængen er god nok, mener Ole Kværnø, chef for Institut for Strategi under Forsvarsakademiet.
– Det er ingenlunde hverken nyt eller kontroversielt at sætte økonomisk udvikling i forbindelse med sikkerhed. Hvis man skærer helt ind til benet, er det en spænding, vi har arbejdet med i verden, siden FN blev oprettet, siger han.
– Opbygningen af FN hviler netop på antagelsen om, at fysisk og social sikkerhed er hinandens forudsætning. FN er dannet med to ben, som forsøger at tage sig af hver sin del: Et sikkerhedsråd, der er realpolitisk og først og fremmest tager sig af at afbøde konflikter, og så hele den øvrige del af FN-systemet, der er bygget op om en idealistisk hensigt om at afskaffe fattigdom og ulighed, siger han.
Ifølge Ole Kværnø giver det god mening, at det netop er nu, at Nobels Fredspris får en udvidet dimension. Der har aldrig været så få krige mellem lande indbyrdes, til gengæld stiger antallet af interne konflikter og borgerkrige markant.
– Vi står i en æra, hvor den kolde krig er ovre, og vi ser en ny type krig vokse frem. De kræver en hel anden håndtering, end de traditionelle krige, og i arbejdet med de strategier må vi under ingen omstændigheder glemme, hvor stor indflydelse økonomien har. Tilvejebringelsen af social retfærdighed er den eneste måde at sikre varig fred, siger han.
– Prisen er også markant signal om, at vi skal blive ved at bestræbe os på at få FN til at gå på to ben. Også selvom det nogle gange forekommer uendelig svært at få udviklingshjælpen til at lykkes i praksis, siger Ole Kværnø.
Nobelkomiteen fortjener ros for sin beslutning mener dr.scient.pol og professor i international politik ved Aarhus Universitet Georg Sørensen, der kalder det for "anderledes og flot", at Yunus og Grameen Bank får prisen.
– Tildelingen lægger op til et meget bredere fredsbegreb, end vi er vant til. Ofte forstår vi kun fred på den smalle måde, hvor det blot handler om fravær af krig, men der er så mange andre former for vold, som kan præge og ødelægge samfund, og det sætter Nobelkomiteen fokus på ved at give prisen til Yunus, mener Georg Sørensen.
Han understreger, at fattigdom ikke i sig selv behøver at føre til konflikt og krig, men at fattigdom er en af de faktorer, der kan være med til at destabilisere et samfund.
At risikoen for krig alt andet lige bliver mindre, når et samfund får flere penge mellem hænderne, støttes af Preben Kaarsholm, lektor ved Institut for Internationale Udviklingsstudier under Roskilde Universitets Center, der har forsket i konflikt og demokratisering, særligt i Afrika.
– Man kan ikke generalisere og sige, at fattigdom automatisk skaber konflikt – eller at rigdom forhindrer det – men hvis der sker en økonomisk udvikling, er der masser af konfliktpotentiale, der falder væk. Når et samfund bliver rigere, får det også bedre råd til at opbygge systemer og organisationer, som kan løse problemerne, inden de bliver til egentlige konflikter, siger han.
LEDER SIDE 12
Begrundelsen
uDen Norske Nobelkomite skriver i sin begrundelse for tildelingen af Nobels Fredspris 2006 til Mohammad Yunus og Grameen Bank, at de får den "for deres bestræbelser på at skabe økonomisk og social fremgang fra bunden". Videre hedder det: "Varig fred kan kun opnås, hvis store befolkningsgrupper får mulighed for at bryde ud af deres fattigdom. Mikrokreditter er en af måderne, det kan ske på. Udvikling fra bunden fremmer også demokrati og menneskerettigheder". Og komiteen fortsætter: "Ethvert menneske på jorden har både potentialet og retten til et anstændigt liv. På tværs af kulturer og civilisationer har Yunus og Grameen Bank vist, at selv de fattigste af de fattige kan bidrage til deres udvikling".
Sådan fungerer mikrokreditter
**Mikrokreditter er små lån til en gruppe af personer, som så samlet betaler tilbage med én rente, således at gruppen samlet forøger deres indkomst.
**Gruppen er typisk på under 12 personer, som garanterer for hinandens lån, og hvis én af dem ikke lever op til sit ansvar, kan hele gruppen risikere at blive straffet. Tilbagebetalingsraten ligger derfor over 95 procent.
**Typisk låner den enkelte låntager under 100 dollar.
**Mindst 85 procent af verdens låntagere af mikrokreditter er kvinder.
**Dette skyldes hovedsageligt to ting: Kvinder i Den Tredje Verden tænker og handler generelt mere kollektivt end mænd. Derfor er gruppelånsprincippet, hvor for eksempel fem kvinder hæfter for hinandens lån, en fortrinlig sikkerhedsstillelse.
**For det andet er kvinderne i højere grad end mændene vant til at forvalte ansvarligt for at sikre, at der er mad i huset, at børnene har tøj og kommer i skole.
**Mikrokreditterne efter nobelpristageren Mohammad Yunus' principper er blevet kopieret i mere end 100 lande.
**I alt 100 millioner mennesker har i øjeblikket fået mikrokreditter, og behovet skønnes at nå næsten 600 millioner mennesker i 2010. /Reuters/
Læs hele begrundelsen på http://nobelpeaceprize.org