Der går efterhånden ikke en dag, uden at regeringen lægger luft til den politik, den bragede ind i regeringskontorerne med i 2001.
Regeringen præsenterede i går sit udspil til en ny energipolitik i Europa, som nærmest fik stående ovationer fra tidligere miljøminister Svend Auken (S). 20-25 procent af Europas energi skal om 20 år komme fra vind, sol og andre vedvarende kilder. Da regeringen trådte til, skar den ned på selv samme Aukens "miljøimperium".
I forgårs bebudede udenrigsminister Per Stig Møller (K), at en stribe danske ambassader, der blev lukket i 2002, nu skal genåbnes, ligesom Danmark igen vil satse massivt på at hjælpe de fattige i Afrika. Ved regeringens tiltræden blev ulandsbistanden skåret kraftigt ned for at få flere penge til det hjemlige sundhedsvæsen.
Andre eksempler på hamskiftet kan nævnes, for eksempel at regeringen har opgivet at gennemføre skattelettelser, og at den vil åbne for en vis indvandring, i hvert fald af veluddannet arbejdskraft. Men hvad er årsagen til de nye toner? Skyldes det en indre politisk naturlov eller bare tilfældigheder?
Ingen af delene, mener lektor Jørgen Poulsen fra Aarhus Universitet. Derimod kan man godt se holdningsskiftene som et udtryk for, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er på jagt efter et nyt politisk projekt.
– Hans succes er i høj grad modelleret over den britiske premierminister Tony Blair, hvis karriere har fået en trist ende. Det må være skræmmende for den danske statsminister. Blairs problem er, at hans dagsorden er løbet ud, og Fogh vil undgå at komme i samme situation. Derfor leder han nu efter emner, som kan vise, at han stadig har et projekt, siger Jørgen Poulsen.
Han nævner miljøområdet som et eksempel på, at statsministeren har taget bestik af den internationale udvikling. I USA og Storbritannien er holdningerne til miljøproblemer skiftet markant på meget kort tid. Det kan have noget at gøre med orkanen Katrina, der ødelagde New Orleans.
– Anders Fogh Rasmussen kan se, at den gamle linje ikke vil være holdbar i længden, og så har han ræsonneret, at han ligeså godt selv kunne skifte politik nu, som at vente på, at vinden alligevel ville vende, siger Jørgen Poulsen.
Professor Lars Bo Kaspersen fra International Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København peger også på, at ændrede politiske betingelser har tvunget regeringen til at skifte kurs, både i miljøpolitikken og på andre områder.
– At miljøet er taget op igen, er drevet af to mekanismer. Den ene er, at der er kommet en ny miljøminister. Den anden er, at det er gået op for regeringen, at erhvervslivet fandt det dybt, dybt problematisk, at miljøpolitikken blev nedprioriteret. Investeringerne i en aktiv miljøpolitik understøttede nemlig store dele af dansk erhvervsliv. Nogle af Svend Aukens projekter gav tab, men andre gav virkelig cool cash, både til små og mellemstore produktionsvirksomheder og til rådgivningsfirmaer, siger Lars Bo Kaspersen.
Han nævner også, at regeringen er inspireret af, hvad der sker i resten af verden. For eksempel har lederen af de konservative i Storbritannien, David Cameron, gjort miljø til en mærkesag.
Tilsvarende mener han, at udviklingen i den globale terror har overbevist regeringen om, at det var en fejl at skære i ulandsbistanden og Danmarks diplomati ude i verden.
På nogle områder holder regeringen stadig fast i sin oprindelige kurs. Det gælder blandt andet Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Den krig har undermineret statsledernes popularitet i både USA og Storbritannien, mens der med Jørgen Poulsens ord er en "forbløffende" stabil opbakning i Danmark til Irak-engagementet.
Anders Fogh Rasmussen er imidlertid afskåret fra at ændre signaler om det. Også selvom han måske ønsker at komme en stigende modstand mod krigen i forkøbet herhjemme. Først når Storbritannien eller USA trækker sig ud, kan den danske regering følge trop, vurderer Jørgen Poulsen.
På indvandrerområdet har regeringen blødt en smule op, især med ønsket om at tiltrække veluddannet arbejdskraft og slippe af med Østaftalen, som begrænser indvandringen fra Østeuropa. Også her gælder, at regeringen har ændret holdning, fordi situationen har ændret sig. I 2001 havde vi ikke den massive mangel på arbejdskraft, som eksisterer nu.
Der er altså ifølge eksperterne ikke tale om, at regeringen pr. naturlov reviderer alle sine oprindelige initiativer. Snarere at den søger et nyt projekt og imødegår på den hjemlige og internationale udvikling.