Lærerne gør det. Virksomhedslederne gør det. Forskerne gør det. Hr. og fru Jensen gør det. Og skoleeleverne gør det. Øver sig i at fortælle en god historie. Viden og fakta er ikke længere nok, når et budskab skal nå sit publikum. Der skal nærvær og intensitet til, og det giver landets professionelle historiefortællere noget at lave.
Ved siden af en stigende efterspørgsel på de traditionelle fortælleaftener på cafeer, biblioteker og i landets sognegårde oplever historiefortællerne, at den almene interesse blandt befolkningen for selv at blive bedre til at fange folks opmærksomhed ved hjælp af fortælling også er i kraftig vækst. Den mundtlige fortælling er tilbage og har bredt sig.
Hans Laurens er professionel historiefortæller og stifter af fortælleorganisationen BestTellers. Han har været historiefortæller i mange år og har oplevet, hvordan hans fag har fået rystet det støvede ry af og nu er blevet et fag, som en lang række fortællere kan leve af.
– Mange mennesker taler og taler i en lind strøm, men vi efterlyser ikke længere kun viden og fakta, men intimitet i samtalen. Vi vil opleve historien, siger han.
Hans Laurens og BestTellers stiftede for nogle år siden Fortælleskolen. Her får man undervisning i, hvordan man bliver en skarp, mundtlig formidler, finder historier og lærer at fortælle dem. Og kursisterne
er ikke kun historiefortællere in spe. Skuespillere, præster, folkeskolelærere, bibliotekarer og virksomhedsledere er nogle af dem, som Hans Laurens og hans fortællekolleger har på skolebænken.
– Mange har opdaget, at den mundtlighed, de har lært på universitetet eller på andre uddannelsesinstitutioner, ikke slår til, når et budskab skal formidles. Man skal i stedet tale ind til hjertet og til folks følelser, hvis man vil fange deres opmærksomhed, siger han.
Dorte Futtrup har været fortæller i 16 år, men gennem de seneste seks år har det udelukkende været hendes levevej. Ligesom Hans Laurens holder hun kurser og underviser i fortælleteknikker ved siden af de mere traditionelle fortællearrangementer. Ifølge Dorte Futtrup skyldes den stigende interesse for den mundtlige fortælling blandt andet, at vi i dag trænger til at samles om noget væsentligt, uden at der er et filter imellem.
– Vi vil møde levende mennesker, der giver gaver i form af at give sig selv. Den teknologiske bølge har været fantastisk og givet os mange nye muligheder, men den har også skabt et hul i forhold til den menneskelige kontakt. Fortællingen giver et fællesskab, som er helt anderledes, end hvad vi er vant til. Den mundtlige fortælling er rummelig, og mennesker bliver til gennem en fortælling, siger hun.
Ifølge Johs. Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, skyldes interessen for den mundtlige fortælling også en fornemmelse af, at vi lever i en historiefattig tid. Med et stigende fokus på det moderne og det globale, føler vi ikke længere, at verden hænger sammen.
– Der er ikke længere så mange fremadrettede ideologier, som der var tidligere. I 1950'erne og 1960'erne fortalte Socialdemokratiet en historie om, at gode tider skulle blive bedre. Det var en stor samfundsmæssig historie, som mange kunne tilslutte sig. Men i dag er der mange, mindre ideologier og historier at vælge imellem, og det giver en fornemmelse af, at man står helt alene i en stærkt individualiseret kultur. Det er langt fra sikkert, at fornemmelsen holder vand, men det er den fornemmelse, vi sidder tilbage med. Altså at verden ikke hænger sammen, og at der mangler en tydelig retning, siger han.
Her kan historiefortællingen være et holdepunkt.
– Historie er lig med fællesskab, og det er ikke så vigtigt, hvad der fortælles, men at der fortælles. Historiefortælling skaber et rum, hvori vi bliver til. Vi får skæbne og er en del af noget, der skaber identitet, siger Johs. Nørregaard Frandsen.
Med den teknologiske udvikling er der også skabt et sandt bombardement af færdigskabte billeder. Den visuelle kultur dominerer, mener historiefortæller Henrik Ahlmann, og han ser blandt andet den mundtlige fortællings popularitet som et modsvar til den tendens.
– Billedmedierne står meget stærkt i forhold til de øvrige medier, og internettet har i høj grad udviklet sig til også at være et visuelt medie. Men vi har også brug for at få noget ind mellem ørene, hvor vi skal bruge vores egen fantasi. De færdige billeder bliver kedelige, og i historiefortællingen skaber man selv sine egne billeder, fordrer fantasien og skaber dermed også selv historien.