Preben Thomsen var både teolog og dramatiker. Ofte på én gang. Teologien optog en stor plads i de poetiske udfoldelser – blandt andet ved det gammeltestamentlige drama "Atalja", som i 1955 gjorde ham til Det Kongelige Teaters yngste debutant i en alder af 22 år.
Poesien, humoren og det til tider voldsomme temperament tog han med på prædikestolen, hvor han gjorde tung teologi til levende tro. Han havde flair for at tale et sprog, som unge kunne forstå, og konfirmationsundervisning i hans selskab var noget, man glædede sig til. Det husker Bettina Christiansen, som er teolog og initiativtager til Natkirken i den københavnske Helligåndskirken. Hun voksede op i et ateistisk hjem og havde sandsynligvis ikke valgt troen og teologien, hvis det ikke var for timerne sammen med den sprælske præst.
– Han var et varmt og meget morsomt menneske, som fik os unge mennesker til at grine, siger hun.
– Hjemme kunne jeg ikke finde forklaringer på, hvordan verden var blevet til, men han hjalp mig til at sætte ord på min barnetro og viste mig, hvad det vil sige at være præst.
Ved konfirmationsundervisningen i Grundtvigs Kirke, hvor Preben Thomsen var i sine sidste år som præst, kunne forbipasserende ofte se unge konfirmander hoppe og danse i rundkreds med hænderne i vejret på den grønne græsplæne uden for kirken, mens de råbte takkebønner til Gud. Det var bare en af de uortodokse metoder, som gjorde præsten til en skattet konfirmationsunderviser.
Preben Thomsen blev født i 1933 i et indremissionsk præstehjem på Frederiksberg. Men han bevægede sig hele livet mod en grundtvigiansk kærlighed til det menneskelige, og han havde mange venner i teatermiljøet.
– Preben Thomsens grundtvigianisme kom til udtryk i en åbenhed over for kunsten og kulturlivet. Der lå en verdensfornægtelse i det indremissionske, som var svær at danse med, og der virkede det grundtvigske som en åben dør for ham, siger Grundtvig-ekspert Kim Arne Pedersen.
Allerede som 19-årig gjorde Preben Thomsen sig bemærket i det danske kulturliv, da han debuterede som dramatiker i Radioteatret med skuespillet "Picerna". Hovedrollen gik til en af tidens største skuespillerinder Ingeborg Brams, som han havde et godt øje til. Debuten gjorde ham kendt i kongeriget og førte til et år på teaterskole på Harvard University i USA. Hjemme igen forfattede han ud over "Atalja" flere hørespil, inden han i 1960 blev teolog. Et år senere blev han gift med ungdomsflammen Ingeborg Brams. Ægteskabet holdt ikke længe, men havde en afgørende betydning for skuespillerindens forståelse for den kristne tro. Han blev siden gift igen og fik to sønner.
Efter sin teologieksamen var Preben Thomsen for en kort tid i Helsingør Domkirke og Helligåndskirken i København. Siden blev han sognepræst i Vig og Nørre Asmindrup i Nordvestsjælland, og i 1968 kom han til Ordrup Kirke, hvor han også skrev skuespil opført på Det Kongelige Teater. Fra 1980 var han i Møgeltønder, før Grundtvigs Kirke i 1992 blev hans sidste arbejdsplads.