Lederkulten lever endnu

Kulturbrev udefra: Stor udstilling i Moskva handler om russernes opfattelse af sovjettidens ledere. Men handler udstillingen ikke også om nutiden?

En el-pære, der kaster en silhuet af Lenin op på væggen, når den er tændt, og brød dekoret med hammer og segl. Fantasien kendte ingen grænser, når der skulle uddeles gaver til de sovjettiske ledere. Den sikreste og bedste gave var dog et portræt. -- Foto: Scanpix.
En el-pære, der kaster en silhuet af Lenin op på væggen, når den er tændt, og brød dekoret med hammer og segl. Fantasien kendte ingen grænser, når der skulle uddeles gaver til de sovjettiske ledere. Den sikreste og bedste gave var dog et portræt. -- Foto: Scanpix. Foto: ..

"Lederen af verdens proletariat". "Folkets fader". "Vores styrmand". "Perestroika-lederen". Kært barn har mange navne og således også sovjettidens russiske ledere.

"Lederkulten var et særligt karakteristikum ved den sovjetiske periode, hvor lederen var fokuspunktet i rummet for sovjetiske magtrelationer," står der på væggen i det første udstillingsrum på museet Novo Manezh tæt ved Kreml. Fra de øvrige vægge stirrer disse alfaderlige kultpersoner ned på de besøgende, der er kommet for at se et udvalg af de gaver, som folket og udenlandske statsmænd har foræret sovjettidens ledere i jubilæums-, fødselsdags- og besøgsgaver. Her er enorme vægtæpper af Lenin, Stalin, Khrusjtjov, Brezjnev og Gorbatjov, som bliver uhyggeligt nærværende på grund af det konstant rullende videomateriale af festlighederne ved selv samme personers forskellige runde fødselsdage og jubilæer.

En af filmene viser, hvordan forskellige samfundsgrupper – unge, familier, soldater og arbejdere – smilende løfter det, der ligner et fuld rødvinsglas, og bunder det til ære for Stalin, uden at fortrække en mine. Om det var hans 50-, 60- eller 70-års fødselsdag er uklart. Derimod er det krystalklart, hvor stor en sag det var, når lederen fyldte rundt. Hele landet festede.

Af de mere opfindsomme gaver er en række skakspil; brætspillet for de intelligente, der i mange år var med til at tegne billedet af Sovjetunionen udadtil på grund af unionens overlegenhed. Træarbejdernes Lav i provinsen Arkhangelsk havde fremstillet en særlig udgave kaldet "Den Kapitalistiske Verden og Det Sovjetiske Rusland". Russerne er hvide. Deres tårne er stakke af bøger med hammer og segl på forsiden. Kongen og dronningen er velbyggede, kernesunde arbejdere, og det samme er bønderne. Kapitalisterne vil man derimod nødig ende i en firemandskupé med. For det første er der ingen kvinder i deres spil. Det er alle mænd med store, tykke maver, stokke, pistoler, lumske blikke og overdårlig tøjstil. Tårnene er henholdsvis en kampvogn og et kanonskib.

Og der er el-pæren, skænket til partiet i anledning af dets 12. kongres fra arbejderne på en af landets el-pærefabrikker, der kaster en silhuet af Lenin op på væggen, når den er tændt. Af de overraskende holdbare gaver er et brød bagt i 1977, dekoreret med hammer og segl, korn og duer. Ikke skyggen af mug. Og der er portrættet af Lenin lavet af menneskehår, et af Brezhnev lavet af sukker og et af Stalin lavet af søm

I følge udstillingens kuratorer har man i researchen ikke fundet grundlag for at sige, at folk har givet gaverne for sjov. Tværtimod tyder alt på, at der var tale om frivillige gaver (når man ser bort fra de diplomatiske), og at giverne mente, at deres bidrag var lige i øjet. Nogle var så selvsikre, at de ligefrem håbede på en returgave.

På trods af nogle af de mere opfindsomme gaver, er det gennemgående tema dog portrættet, der åbenbart blev anset for en "sikker" gave. Et andet tema er gaver, der afspejler tiden fortolket som den nye, lyse tid (med kommunisme) over for den mørke og stillestående fortid.

Begge dele kunne i virkeligheden lige så godt være temaer i en udstilling om dagens Rusland, og det er samme "fortid-over for-nutid"-følelse, der rammer én, når man kommer fra den pulserende Tverskaya fyldt med trendy butikker og store biler og ind på det lille museum, der er fyldt til randen med kommunistisk fortid.

Putins Rusland er tilmed som i sovjettiden en énmands-kult, og renset for de ideologiske ord kunne beskrivelserne i indledningen lige så godt have været møntet på ham. Selv udlandets syn på Rusland – som det er afspejlet i Frankrigs gave til Khrusjtjov i 1960 – er på vej mod samme lavpunkt, om end ikke helt så ekstremt. Gaven er et maleri med titlen "Horror" ("Rædsel"). Maleriet forestiller en atomkrig: to fugleskræmsler i forgrunden oven på stakke af kranier og en rød paddehattesky i baggrunden. I dag er det bare Europas afhængighed af Ruslands gas, der får rædslen op i de europæiske ledere.

Hver lørdag skriver Kristeligt Dagblads korrespondenter om kulturen i de lande, de bor i.

rodgers@kristeligt-dagblad.dk