Husfruen går sin sædvanlige runde mellem gårdens mange bygninger med nøglerne klirrende i bæltet. Nøglerne, der markerer hendes status som husholdets førende kvinde med adgang til alle låse og gemmer. Sådan ser billedet af vikingetidens kvinde ud ifølge den traditionelle forskning.
Den fremstilling giver mag.art. Pernille Pantmann fra Københavns Universitet ikke meget for. Hun har undersøgt fundene af nøgler i kvindegrave og nøglernes betydning i forhold til disse kvinder.
– Den klassiske udlægning af nøgler fundet i vikingetidens kvindegrave er, at de symboliserer kvindens status som husfrue og bestyrer af gården. Men den tolkning holder ikke en meter, for den bygger på et utilstrækkeligt arkæologisk materiale og nogle fejltolkede, skriftlige kilder, fastslår Pernille Pantmann.
Den hidtidige vikingetidsforskning har ikke beskæftiget sig meget med hverdagsgenstande som for eksempel nøgler. Ingen har sat sig ned og registreret samtlige nøgler fundet i grave. Der er tilfældigt dukket nøgler op i en række af periodens kvindegrave, hvorfor arkæologerne har knyttet nøglen til kvindekønnet uden videre eftertanke.
– Vikingetidsforskningen fokuserer alt for meget på guld, glimmer og prestigegenstande. Langt de fleste undersøgelser går på mændenes verden: våben, hesteudstyr, vikingetogter, høvdinge og handelsmænd på langfart. Forskerne glemmer helt hverdagslivet og de befolkningsgrupper, der ikke lige hører til i toppen af magtens pyramide. Det giver os et skævt billede af datidens samfund, fortsætter Pernille Pantmann.
Pernille Pantmann valgte selv at kaste sig over en hverdagsgenstand i forbindelse med sin magisterafhandling. At det blev lige blev nøgler, var lidt en tilfældighed – og så alligevel ikke:
– Jeg havde længe været irriteret over den uigennemtænkte tolkning af nøgler i kvindegrave som et symbol på husfrueværdigheden. Idéen stammer fra den senere middelalders skriftlige kilder. Men dem kan man ikke bare ukritisk overføre til vikingetid. Samtidigt finder man kun en enkelt, lille nøgle i vikingetidens kvindegrave. Og man må jo forestille sig, at en husfrue rendte rundt med et ordentligt nøglebundt til alle gårdens fadebure, kister, døre og porte.
Afhandlingen tog afsæt i en gennemgang af alle kvindegrave og nøglegrave fra vikingetiden. Det gav et uventet resultat. Ud af 823 kvindegrave er der blot nøgler i de 51. Det svarer til, at seks procent af datidens kvinder fik en nøgle med sig i graven.
– Det forbavsende lille antal nøglegrave i forhold til det samlede antal kvindegrave gav husfrueteorien dødsstødet. Det er jo komplet urealistisk, at kun seks procent af vikingetidens kvinder havde status som husfruer, siger Pernille Pantmann.
Aflivningen af myten om nøglen som symbol på husfrueværdigheden rejste et nyt spørgsmål: Hvad symboliserer en nøgle i en vikingekvindegrav så?
I Ribe har arkæologer fundet en nøgle af læder, der helt åbenlyst er umulig at låse op og i med. En del andre nøgler fra grave er itu, fejlstøbte eller på anden måde ubrugelige. Disse nøgler har altså haft en anden funktion end den rent praktiske.
Samtidigt var det ikke muligt at knytte nøglegravene til en bestemt gruppe kvinder for eksempel de velstående fra overklassen. Nøglerne blev både fundet i rigt udstyrede grave og grave med få genstande. Så det var åbenbart noget andet end social status og husfrueværdighed, der knyttede kvinderne i nøglegravene sammen. Pernille Pantmann begyndte at søge sit svar et helt andet sted, nemlig i det religiøse univers. Nøglen er et hyppigt anvendt symbol inden for mange ældre og yngre religioner. Så måske kunne der ligge en ledetråd der.
Nøglen betyder det samme indenfor de forskellige trosretninger, idet den står for at åbne eller lukke op for noget godt. I den kristne symbolverden spiller nøglen en vigtig rolle, da Jesus giver Skt. Peter nøglerne til Himmeriget. Derfor bliver to krydsede nøgler i dag brugt som et paveligt symbol.
I Koranen står, at Shahada er nøglen til Paradis. Shahada består af fire ord, der symboliseres af nøglens fire tænder. Her er nøglen altså også ensbetydende med åbningen til den guddommelige evighed. I den romerske religion optræder nøglen ligeledes som et helligt symbol knyttet til Janus, guden for porte og døre.
Generelt set kan nøglen symbolisere herskerevne, magt og ansvar. At besidde en nøgle er forbundet med at "være udvalgt" til en opgave, position eller spirituel tilstand.
Ifølge Pernille Pantmann er det ikke utænkeligt, at nøglens symbolik i vikingetidens kvindegrave kan være knyttet til tidens religion og kult. I mange tidlige religioner spillede kvinderne nemlig en vigtig rolle i forbindelse med udøvelsen af de kultiske ritualer.
– Det er måske lidt voldsomt at udråbe kvinder med en nøgle i graven til shamaner eller præstinder. Men de kan have været en slags kloge koner, der havde særlige evner i forhold til for eksempel kult, helbredelse og den åndelige sfære, forklarer Pernille Pantmann.
Den nytænkende magisterafhandling får altså rusket godt og grundigt op i den traditionsbundne vikingetidsforskning. De hidtil oversete nøgler viste sig jo at rumme et overraskende potentiale og åbnede en dør på klem til en gruppe glemte kvinder.
– Forhåbentlig kan mit arbejde inspirere andre forskere til at tage fat på de mindre glamourøse sider af vikingetidens samfund som hverdagslivet og de mere ordinære genstande. Det kan måske give et mere nuanceret billede af vikingetidens samfund, der altså bestod af andre end mænd mellem 18 og 40 år, påpeger Pernille Pantmann.
historie@kristeligt-dagblad.dk
Nøgler og fødsel
**Ifølge gammel overtro skulle alle døre, skabe, kister og andet i rummet lukkes op for at fremme processen, når en kvinde lå i barselseng. På den måde blev nøgler knyttet til fødende kvinder og de kloge koner, der trådte til som fødselshjælpere. I den katolske kirke forbinder man også nøgler og fødsel. I en bøn til Jomfru Maria heddet det, at "hun skal låse den fødende kvindes lænder op".Fakta
Nøglens historie i Norden
Nøglen dukker op i Norden som brugsgenstand i yngre romersk jernalder (0-400 e.Kr.) som en inspiration fra Romerriget. De tidligste eksemplarer var ret kompliceret konstrueret og forholdsvis sjældne, så nøgler var bestemt ikke allemandseje.
I løbet af vikingetiden bliver nøglen mere almindelig og brugt overalt i Norden. Visse forskere mener, at det skyldes den øgede rigdom og deraf stigende trang til at værne om sin ejendomsret ved at låse alting inde. Det kan også have den simple forklaring, at vikingetidens nøgler og låse var mere enkelt konstrueret. Derved kunne den lokale smed finde ud af at fremstille dem, og de blev derfor lettere at få fat på.
Vikingetidsnøglerne er meget uens i form og udseende. De blev oftest smedet i jern. Men en del nøgler blev støbt af bronze, og enkelte tilmed forsølvet eller forgyldt. Der er også fundet eksempler på nøgler af træ. Men de fleste trænøgler er gået tabt på grund af dårlige bevaringsforhold.
Traditionen med at lægge nøgler i grave opstår i vikingetiden og klinger af omkring år 1000 i takt med kristendommens indførelse. Men i vikingetiden blev særligt udvalgte kvinder over hele Norden begravet med en nøgle.
