Barnet er ligeglad med, om det er mor eller far, der er ældst og måske henne i børnehaven forveksles med at være bedsteforælder. Vigtigst er det, at de modne forældre er kompetente og bevidste om, at deres alder kan give et ekstra tryk på barnet i dets sociale liv.
Det siger flere børneeksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med. Ifølge loven om kunstig befrugtning må kvinden ikke være ældre end 45 år, når hun kommer i fertilitetsbehandling, mens der ikke er sat nogen øvre grænse for mænd, og denne forskel kan ikke begrundes i hensynet til barnets tarv, mener eksperterne.
– Forældrekompetence har ikke noget med alder at gøre, og det er pudsigt, at det oven i købet kun er kvindens alder, der fokuseres på her. Så kommer der jo også et element af ulighed ind i forældrerollen, siger børnesagkyndig Charlotte Guldberg, der er formand for Børnerådet.
Hun understreger, at rådet ikke har set på spørgsmålet endnu, og at hun derfor ikke udtaler sig på dets vegne.
I Børns Vilkår siger formand Peter Albæk, at det er en fordel for børnene, hvis forældrene ikke er alt for gamle, så der er risiko for, at forældrene bliver syge, eller børnene mister dem for tidligt.
– Ud fra barnets perspektiv er det ligegyldigt, om det er mor eller far, der er lidt ældre. Det væsentlige er, at forældrene har forståelse for, at det kan være en lidt speciel situation for barnet at vokse op hos ældre forældre, og at det kan gøre barnet mere udsat for drilleri, siger Peter Albæk.
Han peger på, at det ikke er sjældent, at mænd bliver fædre i en høj alder på naturlig vis, men siger samtidig, at man godt kan overveje at stille alderskrav til manden, hvis parret skal have fertilitetshjælp.
– Det er ikke særligt perspektivrigt for barnet at have en far på 70 år, der sidder i kørestol, hvis man er en frisk fodbolddreng på fem-seks år, siger Peter Albæk.
Hvis man vil adoptere, må der højst være 40 år mellem forældrene og barnet, og her skeler man ikke til, om det er far eller mor, der har passeret de 40 år. Der er dog mulighed for at få dispensation, hvis den ene af parterne er væsentligt yngre, og her er der et eksempel på, at en mand på 34 år og kvinde på 45 år fik lov at adoptere – de ville til gengæld ikke have ret til kunstig befrugtning på grund af hendes alder.
Når loven om kunstig befrugtning på den måde skelner mellem mænd og kvinder, kan det være, fordi lovgiverne fortsat opfatter moderen som den primære omsorgsperson for barnet, vurderer køns- og mandeforsker Kenneth Reinicke fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter.
– Der er en usynlig indskrivning i loven om moderskabet som det primære. Loven prikker til nogle af de gamle forestillinger om, hvordan kønnene skal sameksistere, til trods for at vi i dag ved, at mænd lige så godt kan varetage omsorgen som kvinder, siger han.
Kenneth Reinicke peger desuden på, at når mænd uanset alder kan modtage fertilitetshjælp, er det en måde at naturliggøre konstellationen med ældre mænd og yngre kvinder og dermed en måde at indskrive nogle af mænds privilegier på.
– Det er ikke legitimt at problematisere mænds privilegier. Det ser vi med diskussionerne om prostitutionskunder, mænd på krisecentre og måden, hvor man diskuterer mænd og barsel, hvor orloven bliver omtalt som tvang og ikke en rettighed. Og altså også i loven om kunstig befrugtning hvor det sanktioneres, at det er i orden, at gamle mænd bliver fædre, siger han.