Bispekollegiets førstemand fortæller om at vokse op i en lille, fugtig lejlighed på Nørrebro, om hvordan morens psykiske sygdom prægede hans barndom, og om hvordan han selv kører parløb med sin kone:
-- Arbejdet som præst lykkes bedst, hvis begge parter tager ansvar for det. Og her taler jeg ikke om gamle dages måde at være præstekone på, med en forslidt ægtefælle, der bagte kager og bryggede kaffe i det uendelige og satte egne ambitioner til side for at stå til rådighed for menigheden ugen lang. Men om at man som præstens mand eller kone er loyal over for sin ægtefælles lidt mærkelige metiér. Blandt andet ved at gå med i kirke og bakke sagen op.
