Landet uden venstre- og højrefløj

VALG I NORDIRLAND: Polariseringen mellem republikanere og unionister er så dominerende, at der ikke diskuteres ret mange almindelige politiske emner på en normal højre-venstre-skala op til valget i morgen. Det uafhængige og erklæret anti-sekteriske Alliance Party forsøger dog at tegne et nybrud

De mange gavlmalerier -- her et unionistisk ...Foto: Scanpix.
De mange gavlmalerier -- her et unionistisk ...Foto: Scanpix.

"Irland", lyder det prompte fra min sidemand ved bardisken. Han korrigerer mig, fordi jeg har sagt "Nordirland".

Her på den gæliske pub på Falls Road i det vestlige Belfast – i hjertet af den irsk-nationalistiske,

republikanske del af byen – er der ikke noget, der hedder Nordirland. Det trefarvede irske flag vajer fra alle bygninger, og vi taler kun om Irland. Hovedkvarteret for Sinn Fein ligger et par huse læn-gere nede, og gaden er kendt for sine vægmalerier, som er til minde om de frivillige, som sultede sig til døde i britiske fængsler så sent som i 1980'erne.

Kampen lever, og det er kampen for et forenet Irland, hvilket også er det ultimative mål for de store republikanske partier, Sinn Fein og SDLP. Sinn Fein er tilmed det eneste parti, som operer på begge sider af grænsen, og partiet har fem pladser i det irske parlament nede i Dublin. Heri ligger også forklaringen på, at det ikke er lederen, Gerry Adams, som vil tage partiets vigtigste post efter valget. Den post går i stedet til nummer to, Martin McGuinness.

– Gerry Adams har større ambitioner. Han vil være præsident i et forenet Irland. Gerry Adams er

en af de mest populære politikere i Irland, hvilket går igen i opinionsundersøgelser fra Irland, hvor han får flere stemmer end lederne af oppositionspartierne. Med den medieomtale, han får ved valget i Nordirland, står partiet også til at fordoble sine mandater, når der engang skal være valg til det irske parlament, forklarer historieprofessor Henry Patterson fra Ulster University uden for Belfast.

Polariseringen mellem republikanere og unionister i Nordirland er så dominerende, at der ikke diskuteres ret mange almindelige politiske emner på en normal højre-venstre-skala op til valget i morgen. Det eneste parti uden for den traditionelle opdeling mellem protestanter og katolikker, og dermed som hovedregel mellem unionister og republikanere, er det lille Alliance Party.

Partiet holder til i det pæne kvarter omkring Queen's University, hvor en gul dør er det eneste, der får huset til at skille sig ud i den lange række af rækkehuse.

– Et anti-sekterisk parti er nødvendigt, fordi problemerne i Nordirland er forårsaget af intolerance, fordomme og manglende integration mellem folk fra en unionist-baggrund og en republi-kansk baggrund. Vi skal have folk til at respektere hinanden, fastslår Ian Williamson, som er partiets pressechef.

I det nuværende parlament har partiet seks pladser og er det mindste af de fem store partier. Det realistiske håb er en lille fremgang. Budskabet er, at den nuværende opdeling i samfundet er for dyr. De penge kan bruges mere konstruktivt, hvis landet ophæver den nuværende adskillelse mellem de to fløje.

– Segregation eller adskillelse betyder, at de fleste elever går i henholdsvis protestantiske eller katolske skoler. Sportscentre er også bygget til henholdsvis den ene eller anden side af samfundet. Det samme gælder lægeklinikker

– og selv nogle busstoppesteder er adskilte, selvom passagererne kører med den samme bus. Men hvorfor er det nødvendigt, når der ikke er en sikkerhedstrussel længere, spørger Ian Williamson.

Han erkender samtidig, at det kan have lange udsigter.

– Forhåbentlig vil vi over generationer gå til et mere traditionelt højre-venstre politisk spektrum. De store partier i dag er enkeltsagspartier, som ikke bør have

en fremtid, og jeg tror ikke, at de to store partier nogen sinde vil komme overens, fastslår Ian Williamson.

Selvom Alliance Party er ikke-sekterisk, så passer det nu heller ikke ind i et traditionelt partimønster, sådan som det er kendt fra

resten af Storbritannien. Men partiet ser dog de Liberale Demokrater som et søsterparti.

Et af partiets nye håb er Anna Lo. Hun kommer fra Belfasts store kinesiske minoritet og er den første kandidat til det nordirske parlament med en anden etnisk baggrund.

– Anna Lo er en nyhed, og hun kan være en overraskelse. Men de var heldige sidste gang. Ingen kan være imod dem, så de samler løse stemmer op, forklarer professor Henry Patterson, som ikke spår nogen fremgang for Alliance Party.

Han ser mere, at det afgørende spørgsmål i valget er, hvordan de protestantiske vælgere stemmer.

– Stemmer de på DUP på trods af deres modstand mod et samarbejde med Sinn Fein, fordi det er det stærkeste parti? Eller bliver de siddende på deres flade og bliver hjemme? Eller vil de stemme på et andet parti? Er du en traditionel DUP-vælger, så bliver du hjemme, forudser Henry Patterson.

Apatien går igen hos mange af de almindelige nordirere, som Kristeligt Dagblad møder i Belfast.

James, en ung revisor, forklarer således, at mange følte, de spildte deres stemme ved sidste valg, fordi parlamentet aldrig kom til at fungere, og magten i stedet gik tilbage til London.

Af syv førsteårsstuderende på Ulster University er der kun fire, der ved, de vil stemme. To siger klart, at de ikke vil benytte deres første chance for at stemme, mens én er uafklaret.

– Jeg vil ikke stemme på noget, som jeg ikke ved nok om, erklærer en af sofavælgerne.

De syv piger er ellers et godt billede på, at integrationen virker. Universiteterne er ikke opdelte på samme måde som grundskolen. Tre er katolikker, og fire er protestanter.

– Det er ikke noget, der betyder noget. I sidste uge var det askeonsdag, og du kunne se kærestepar gå rundt, hvor den ene var malet sort i hovedet. Det er en tradition, og mere lægger vi ikke i det, forklarer pigerne.

Et symbol på valgkampen er

også, at det største emne er vandafgifter, som er indført fra London. Alle partierne er imod vandafgifterne og kommer med hver sin løsning.

– Der var engang, hvor valget handlede om reelle emner, som påvirker befolkningen. Men det har ikke været tilfældet siden konflikten i 1960, fastslår Henry Patterson.

norum@kristeligt-dagblad.dk

Partierne

**DUP – Democratic Unionist Party. Står til at blive det største parti ved valget – som det også er i dag. Lederen er den nu 80-årige pastor Ian Paisley, som traditionelt har stået for en hård linje og er modstander af et samarbejde med katolikkerne i almindelighed – og Sinn Fein i særdeleshed.

**Sinn Fein. Er den politiske gren af det nu nedlagte militante IRA. Har foretaget et totalt hamskifte og er nu en konstruktiv politisk aktør. Er det dominerende republikanske parti og bliver sandsynligvis det næststørste i det nordirske parlament. Lederen, Gerry Adams, vil ikke være viceminister i kommende regering. Den post går til nummer to i parti-hierarkiet, Martin McGuinness.

**UUP – Ulster Unionist Party. Var indtil sidste valg det største unionistiske parti. Men linjen under den kompromissøgende leder David Trimble gav bagslag, og partiet må nu finde sig til rette i rollen som andenviolin. Sir Reg Empey er manden, der skal samle partiet op igen.

**SDLP – Social Demo-cratic Labour Party. Er det fjerdestørste parti i Nord-irland og er republikansk. Det betyder, at det er fuldt og helt orienteret mod Irland og ikke mod det britiske Labour. Lederen er Mark Durkan, som i valgkampen har krævet en folkeafstemning om tilhørsforholdet til Irland.

**Alliance Party. Er det eneste væsentlige parti, som ikke tilhører en af de to fløje, men er erklæret anti-sekteriske. De har i det nuværende parlament 6 ud af de 108 pladser og kan gå både frem og tilbage. Lederen, David Ford, er i den ubehagelige situation, at han sidder på et yderligt mandat.

**Hertil kommer en lang række mindre partier og individuelle kandidater, som vil få enkelte pladser i parlamentet. Det eneste af de etablerede britiske partier, som stiller op, er de konservative, som ikke spås mange chancer.

,... og her et  republikansk – viser polarise- ringen i Nordirland. En pola- risering, der betyder, at kun få "normale" politiske emner diskuteres før valget i morgen.  – Foto: Scanpix.
,... og her et republikansk – viser polarise- ringen i Nordirland. En pola- risering, der betyder, at kun få "normale" politiske emner diskuteres før valget i morgen. – Foto: Scanpix. Foto: NULL