Politikeransvar

Dansk flygtningepolitik er ikke embedsmændenes ansvar

Danske asylregler stemmer overens med de internationale konventioner. Hvis situationen for visse grupper af flygtninge fra Irak er blevet værre, må Flygtningenævnet se på det. Vi kan hjælpe mange flere flygtninge, hvis vi satser på at hjælpe dem i nærområdet i stedet for at bringe dem hertil. Danmark kan ikke løse alle verdens flygtningeproblemer alene.

Der er med andre ord stadig ikke noget at komme efter. Statsministeren, integrationsministeren, Dansk Folkeparti og hvem, der ellers forsvarer den danske flygtningepolitik anno 2007, kan efterhånden svarene udenad. Hver gang, der rejses kritik eller sættes spørgsmålstegn ved konkrete afgørelser i flygtningesager, er svaret det samme. Det er ikke noget, regeringen kan gøre noget ved.

MEN ER DET nu også rigtigt? Flygtninge-problemerne i og omkring Irak er efterhånden helt uoverskuelige. FN anslår, at fire millioner irakere er på flugt, heraf halvdelen uden for landets grænser, og yderligere 50.000 kommer til hver måned. I den sammenhæng kan det ligne en detalje, at 5000 såkaldte mandæere trues af forfølgelse, som FN's Flygtningehøjkommissariat netop har gjort opmærksom på. For i samme ombæring at kritisere Danmark for ikke at give asyl til mandæerne – et religiøst mindretal, der hverken regnes for kristne eller muslimer.

For få år siden var der 30.000 af dem i Irak, men i dag er der altså kun 5000 tilbage. Danmark har siden 2002 afvist at give asyl til omkring 30 mandæere, og nogle af dem sidder angiveligt stadig i Sandholmlejren i Nordsjælland. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev på sit pressemøde i går konfronteret med sagen, men afviste den rutinemæssigt. Dels med en henvisning til, at Flygtningenævnet må inddrage FN's vurderinger i sit arbejde, dels med en henvisning til, at man gerne vil høre direkte fra FN selv, hvordan det ser ud. Underforstået, det kan være, medierne løber med en halv vind.

OG DET KAN bestemt godt være. I krig er sandheden det første offer, og det kan være utrolig vanskeligt at vurdere sandhedsværdien af flygtningehistorier. Derfor har regeringen også til en vis grad en pointe, når den sender bolden videre til Flygtningenævnet og embedsmændene. Det er også uomtvisteligt rigtigt, at man kan hjælpe flere for de samme penge i nærområdet, end man kan herhjemme, og at Danmark ikke kan løse alle flygtningeproblemer i verden.

Når det er sagt, burde der dog være rum for en anden refleksion hos regeringen. Nemlig at man ikke kan lægge hele ansvaret for dansk flygtningepolitik på Flygtningenævn og embedsmænd. Det er trods alt regeringen og Dansk Folkeparti, der har bestemt, at begrebet "de facto-flygtninge" skulle afskaffes. Det var det begreb, der tidligere sikrede, at vi gav asyl til mennesker, også selvom de ikke opfyldte kravene til at være flygtninge i konventionernes strengeste forstand. Desuden er det regeringen, der har sendt de klare signaler til embedsværket om, at asylpolitikken skal være stram.

Det er den så blevet, og derfor vurderes den danske flygtningepolitik for tiden kritisk af blandt andre FN. Det kan vi knapt være bekendt.

hhh