Jeg havde ikke tænkt at blande mig i debatten om den katolske kirkes seksualmoral; min kone og jeg har skrevet om den i mange år. Men så faldt mit blik igen på den kendte norske katolik Lars Roar Langslets lille bog med titel som overskriften her, og jeg kunne ikke lade være.
Det drejer sig om Elisabeth Assing Hvidts kronik i Kristeligt Dagblad den 7. marts, Jean-Pierre Duclos' indlæg den 14. marts og Kaare Rubner Jørgensens kronik i Kristeligt Dagblad den 19. marts. Det slår mig måske mest ved fornyet gennemlæsning af disse indlæg, at de virker meget teoretiske, især nok teologen Duclos' og historikeren Rubner Jørgensens.
Elisabeth Assing Hvidt har selvfølgelig i alt væsentligt ret, og det er da rigtigt, at der er to væsensforskellige holdninger til kønslivet i den katolske kirkes lære og i en stor del af den øvrige verden.
For mig er det imidlertid et umådelig praktisk og levende spørgsmål, fordi det er en uadskillelig del af min tro. Og jeg taler på baggrund af mine 80 års katolsk tro og overbevisning og 58 års sakramentalt ægteskab. Jeg er døbt ind i kirken og har altid levet i den og aldrig tvivlet på den. Men jeg har netop ikke troet blindt på den, men tilegnet mig dens lære som en overbevisning, fordi jeg har lært den at kende og levet den.
Duclos har til en vis grad fulgt Luthers eksempel: han er trådt ud af sit kloster og har afbrudt sit præsteløfte. Han er glad for de daværende nordiske biskoppers udtalelse om samvittigheden, selv om de (biskop- perne) altså ikke var enige med kirkens læremyndighed, og deres udtalelse dengang har gjort kirken og dens medlemmer stor skade.
Rubner Jørgensen, som påstår, at han er historiker, bedømmer adskillige historiske katolske personer efter eget ønske: Augustin og Thomas Aquinas, som for øvrigt begge to havde et ganske anderledes positivt syn på kønslivet, sådan som kirkens tradition i det hele taget, selv om Rubner Jørgensen påstår det modsatte. Men Rubner Jørgensen siger nu også selv, at han er medlem af noget, han kalder "vi er også kirken", og så er han jo ikke medlem af den romersk-katolske kirke. Medlem af den romersk-katolske kirke kan man kun være i overensstemmelse med kirkens læremyndighed, og det vil til syvende og sidst sige med paven.
Men egentlig vil jeg bare sige til Duclos og Rubner Jørgensen: Så se jer da omkring og læg mærke til de følger, samfundets og de ikke-katolske menneskers form for sex har! Hvis I kan påstå, at det – nemlig at gøre, hvad man har lyst til uden hensyn til sig selv og andre – er det rigtige, så er der ikke mere at gøre ved det.
Vi vil holde fast på kirkens lære, for den er også på dette vigtige og storslåede område i overensstemmelse med menneskets bestemmelse og værdighed. Og det vil kirkens læremyndighed holde fast ved, som den hidtil har gjort. Og i hver eneste af alle de tusinder af messer dagligt beder vi "Herre, se ikke på vore synder, men på din kirkes tro". Og det vil vi også blive ved med.
Erik Guldager,
Helmsvej 35,
Bagsværd