Historien viser, at samtiden næsten altid har haft svært ved at anerkende sine store tænkere. Det aktuelle boom i bøger om fortidige koryfæer som K.E. Løgstrup og Johannes Sløk er derfor ikke et udtryk for, at nutiden ikke kan præstere personer med originale, selvstændige tanker.
Det mener forskningslekor Johannes Adamsen, der i perioder er tilknyttet systemisk teologi ved Aarhus Universitet. Han imødegår derved blandt andet præsten og højskolemanden Niels Højlund, der i Kristeligt Dagblad i går slog til lyd for, at tiden er fattig på store tænkere, og at vi derfor tyer til dem, der var engang.
– Problemet er at se sin egen samtid i den rette belysning. Det kan være svært at få øje på storheden, når personerne stadig går rundt iblandt os, og vi kan diskutere med dem. Samtidig kan der opstå konkurrenceforhold mellem forskere, der forhindrer dem i at anerkende hinanden, siger Johannes Adamsen.
Han peger helt konkret på to nulevende teologer, der sagtens kan måle sig med dem, vi læser bøger om i øjeblikket. Der er den nu 79-årige Jakob Balling, hvis kirke-og kristendomshistorie er stor og langtidsholdbar teologi og den nuværende professor i systemisk teologi på Aarhus Universitet, Peter Widmann, der med Johannes Adamsens ord viser "en enorm vilje til at være revolutionær for at kunne være konservativ" inden for den teologiske forskning. Begges forskning er langtidsholdbar og bæredygtig tænkning, fastslår Johannes Adamsen.
Der skrives og sælges mange bøger om fortidens tænkere i øjeblikket. Senest har både Ole Jensens bog om K.E. Løgstrup og Kjeld Holms om Johannes Sløk ligget på bestsellerlisterne. Men også et digert tre-binds-værk som idéhistorien "Tankens Magt", der udkom i efteråret, sælger godt. 11.000 eksemplarer er det indtil videre blevet til, og værket er også kommet i en bogklub-udgave.
– Det er i virkeligheden vanvittigt og helt uforudsigeligt så godt, den sælger, siger Hans Siggaard Jensen, der er professor i videnskabsteori på Danmarks Pædagogiske Universitet og en af redaktørerne af bogen. Han tager salget som et udtryk for, at der er en efterspørgsmål på sammenhæng i fortidens tænkning. Han er samtidig enig med Johannes Adamsen i, at interessen ikke bunder i mangel på nulevende interessante tænkere.
– Der er masser af yngre folk, men de rager ikke op som individer på samme måde som nogle af fortidens tænkere, siger han og tilføjer, at moderne forskere skal leve op til et krav om at være internationalt synlige og dermed faktisk bliver mindre synlige i deres hjemland.
Hans Siggaard Jensen er samtidig enig med Johannes Adamsen i, at anerkendelsen kan komme senere.
– I samtiden bliver der diskuteret for og imod, mens afstanden typisk gør det hele mere balanceret og får tænkningen til at stå stærkere frem, siger han.