Sarkozys sejr

DER ER GRUND til at glæde sig over det franske valgresultat. En spændende valgkamp blev afsluttet med rekordhøj valgdeltagelse og den rigtige vinder, hvis reformer lover godt for Frankrigs fremtid.

Den store kulturnation med den rige historie har alt for længe ligget underdrejet. Ingen har interessere i, at den nationale krise, der har fået lov at udvikle sig under Chirac, fortsætter. Den store misere er, at den franske befolkning aldrig er blevet forberedt på globaliseringens udfordringer og muligheder. En national debat om fremtiden er udeblevet. I stedet har en farlig blanding af national usikkerhed og økonomisk krise udviklet sig. Ledende politikere har altid et ansvar for, at befolkningen klædes ordentligt på til at imødekomme fremtidens udfordringer, og forhåbentlig får Sarkozy held til nu at sætte debatten i gang i Frankrig. Det bør ske i en ånd, der forener alle, både politiske venner og modstandere, og her bør Sarkozy tøjle den hårde retorik, han også er kendt for at betjene sig af, og bygge bro i det politiske landskab.

Det ny statsoverhoved lægger desuden vægt på kulturelle værdier, og det er forfriskende at se en politiker, der tør tage ord som moral og respekt for fædrelandet op. Hvordan hans tale under valgkampen om fransk exceptionalisme, eller ideen om, at Frankrig er en enestående nation forskellig fra alle andre lande, skal konkretiseres, må tiden vise. Men ingen nationer vender omfattende kriser til fremgang uden et vist mål af besindig, national stolthed, og her slår Frankrigs nye præsident fornuftige toner an.

mbh