Da 52-årige Niels Glahn var barn i 1960'erne, var han hver sommer på højskole skiftende steder i landet sammen med sin familie. Formålet med besøgene var egentlig salmesang, men selve højskolemiljøet gjorde større indtryk på ham og vakte hans drømme.
Senere blev han selv højskoleelev, og senere igen har han stået i spidsen for produktionsskoler så forskellige steder som i Vestsjælland og i Kosovo. Og den 1. juni overtager han posten som generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening og bliver dermed højskolebevægelsens nye ansigt udadtil samt daglig leder af Højskolernes Hus i det indre København.
Det var faderen, Henrik Glahn, musikprofessor, tidligere direktør for Musikhistorisk Museum og aktiv i Dansk Kirkesang, der hver sommer tog familien med til kirkesangsstævne, og da disse stævner fandt sted på højskoler, fik barnet indtryk fra Rødding, Uldum, Baaring og flere andre folkehøjskoler. Og fællesskabet blandt de unge på højskole trak mere i ham end kirkesangen.
Derfor tog han allerede efter tredje real på Ågård Ungdomshøjskole og oplevede her, at han fandt sin vej i livet. Men vejen til posten som højskolegeneral tog alligevel et par omveje.
Først blev han lærer fra Blågård Seminarium i 1978 og arbejdede syv år på en folkeskole i Holbæk. Siden blev han sat i spidsen for at etablere to produktionsskoler for unge arbejdsløse i Holbæk og Tølløse. En dengang ny skoleform med det formål at samle unge op, som ikke var parate til at tage en ungdomsuddannelse " og som i den glahnske version hentede inspiration fra folkehøjskolen med sin kombination af håndens og åndens arbejde.
I sin fritid aktiverer Niels Glahn hånden, når han bygger om på sin svenske ødegård, og ånden, når han læser romaner eller hører Bach og Mozart på mp3-afspilleren. Men en tredje styrke hos Niels Glahn, som fremhæves på hans arbejdsplads gennem de seneste 11 år, er hans analytiske sans.
Dén fik han nemlig brug for i rigt mål, da han fik job som pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, hvor han siden 1996 har beskæftiget sig med erhvervsuddannelserne " dog afbrudt af tre års orlov, hvor han arbejdede i Kosovo for Produktionsskoleforeningen og Danida. Opgaven var her at opbygge produktionsskoler, hvilket lykkedes i en grad, så skolerne blev storleverandør af uddannet arbejdskraft til arbejdsmarkedet.
At højskolerne får en generalsekretær med særlig indsigt i undervisningsministeriel sagsbehandling og erhvervsskoler er måske typisk for en tid, hvor systemets krav til højskolerne er, at de skal nyttiggøre sig selv ved at hjælpe usikre unge videre i uddannelses- og arbejdslivet. Men han er personligt optaget af, at højskoler ikke må komme til at ligne andre uddannelser så meget, at kerneydelsen forsvinder. Derfor støtter han helhjertet højskolernes nuværende slogan: "Det du ikke lærer andre steder".
Niels Glahn er gift med Bente Glahn, der er afdelingsleder i Dansk Røde Kors, og de har tilsammen tre børn og fire børnebørn. Højskoledrømmene er i øvrigt gået i arv til hans datter, som har været elev på Testrup Højskole og nu er lærer på Osted Efterskole.