Alle forældre ønsker dybt og brændende at være gode forældre for deres børn. De involverer sig som aldrig før i deres børns velfærd. Intet er for godt til deres allerkæreste.
For at få succes som forældre har de brug for selvtillid og tro på, at de magter opgaven. De har brug for, at andre mennesker respekterer deres indsats og anerkender dem som gode forældre.
Det kan næppe styrke forældres selvtillid og tro på egne evner til at opfostre børn, at medierne med jævne mellemrum præsenterer artikler, der omhandler forældres fejltrin og fiaskoer.
Eksempelvis: På forsiden af Kristeligt Dagblad kunne man fredag den 16. marts læse om en undersøgelse, der angiveligt giver et dybt indblik i unge menneskers samspil med deres forældre. Undersøgelsen konkluderer, at unge savner modspil fra deres forældre, at forældrene skal involvere sig mere i deres store børns liv.
Fredag den 13. april har samme avis en helsides artikel på forsiden af sektionen Liv & Sjæl, om at forældre har svært ved at sige nej til deres børn, som derfor bliver både uvorne og irriterende. Lørdag den 28. april skriver avisen igen, at børn og unge oplever, at deres forældre ikke har meget fornemmelse for, hvad deres børn og unge laver på nettet foran computerskærmen.
Nu skal forældre så lære at sige nej og at finde ud af, hvad deres børn foretager sig på nettet.
Artiklerne præsenterer imidlertid også pålidelig og værdifuld viden, gode råd og anbefalinger, som ingen forældre kan undvære, når de skal imødekomme de mange krav, som de konstant stilles over for såvel i forbindelse med deres barns opvækst som i forbindelse med deres egen omstillings- og udviklingsproces til at blive forældre. De må hele tiden lære nye færdigheder igennem hvert eneste barns opvækst. Der er bare lige det, at uanset mængden af viden, gode råd og anbefalinger, så findes der ingen manualer, hvor forældre kan slå op og læse, hvad og hvordan de skal gøre i en konkret situation. Hvert enkelt barn, hver enkelt mor og far, hver enkelt familie er som bekendt vidt forskellig fra alle andre.
Det betyder, at hver eneste gang, der fødes et barn, må dets forældre lære at forstå, hvad lige præcis deres barn har brug for. For hver gang det lykkes, stiger forældrenes selvtillid og tro på, at de magter og er gode til at gøre det bedste for eget barn.
Det betyder også, at forældre altid vil være dem, der kender deres eget barn allerbedst. Som ingen andre ved de, hvad deres eget barn har brug for. Alle, der har prøvet at blive forældre, ved, at det er forunderligt og ubeskrivelig dejligt, men også benhårdt og ensomt arbejde.
Gennem dette arbejde lægges de allerførste byggesten til barnets fundament for resten af livet. Derfor kan det undre, at der ikke er mere fokus på familiens start med et nyt, lille barn. Tværtimod lader vi på dette tidspunkt forældre og barn være, vel at mærke i den bedste mening om at give familien ro. På dette tidspunkt har familien da også brug for megen ro – men ikke for ensomhed. Bemærkelsesværdigt er, at forældre netop i de første dage efter fødslen har uendelig meget brug for, at andre mennesker respekterer deres indsats og fortæller dem, at de er kompetente og gode forældre.
Alle kan således være med til at styrke den selvtillid og tro på egne evner til at opfostre et barn, som nutidens forældre har så meget brug for i resten af barnets opvækst – og måske derved undgå eller forebygge nogle af de flittigt omtalte fejltrin og fiaskoer som forældre.
Astrid Barkler,
sygeplejerske, foredragsholder og personlig vejleder af spædbørnsforældre,
Lindevænget 8,
Odense SV