På Institut for Økonomi på Københavns Universitet har de en intern vittighed.
De papirer, der hele tiden kommer fra ministerierne om, at de studerende ikke må arbejde, men skal blive færdige med specialet, er jo ofte skrevet af vores studerende. De har allerede fået jobbet, siger studieleder Peter Erling Nielsen.
Og noget er der om snakken. Selvom der ikke findes statistik på udviklingen, er flere studieledere ikke i tvivl: De studerende får i stigende grad tilbudt job, inden de er færdiguddannede, enten på halv eller fuld tid, og langt de fleste siger ja tak. Det betyder forlængelser af deres studie, nogle gange i flere år, og det er et problem i forhold til regeringens indsats for at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet.
Derfor bør man lave systemet om, mener Peter Erling Nielsen. Han foreslår, at man opretter deltidsstudier, hvor man deler tiden mellem studier og arbejde efter mere faste rammer end i dag. Så undgår man, at de studerende kører sur i specialet og måske aldrig får det lavet.
Idealet er i dag, at først så læser du, og så arbejder du. Men der er gode grunde til, at de studerende vil begge dele, for det er helt afgørende ikke at være grøn og uden praktisk erfaring, når man kommer ud af studiet, siger han.
Problemet er, at de studerende føler sig pressede både af regeringens mål om hurtig færdiggørelse, og af arbejdsgiverne, som gerne lokker med gode penge. Kunne man indskrive sig på studiet på deltid, ville man i højere grad ansvarliggøre både de studerende og arbejdsgiverne og gøre processen mere overskuelig, siger Peter Erling Nielsen.
I dag er den gyldne rute for mange studerende først at samle erfaring i en større dansk bank eller lignende, tage et fire-femårs ophold i London og vende tilbage til Danmark i en lederstilling. Men har man ikke erfaringen, får man aldrig jobbet i London, og derfor har mindst 80 procent af de studerende på Institut for Økonomi et krævende studiejob, siger Peter Erling Nielsen.
Han har forsøgt at sælge sin idé til Videnskabsministeriet, men svaret er blot, at så må de unge undvære deres SU. Og det viser, at de slet ikke har forstået, hvad der foregår, mener han.
Mange af dem spørger, om de ikke kan få vejledning efter klokken 17.30 og møder op i mørkt jakkesæt. En del af dem tjener 300.000 kroner om året på deres studiejob og har en dejlig ejerlejlighed på Islands Brygge og en fin italiensk motorcykel. De har jo ikke brug for SU, siger Peter Erling Nielsen.
Den samme situation hersker på Institut for Datalogi på Københavns Universitet. Her er det kun de færreste, der overhovedet modtager SU, fordi de tjener alt for meget ved siden af studiet, siger professor Stig Skelboe. Det starter ofte med et sommerjob, og har man gjort en god figur, starter karrieren dér. Arbejdsgiverne beder om flere timer og tilbyder mere ansvar og højere løn.
Og så når de ikke liiige eksamenen denne gang. Og det tager de helt roligt, for de tjener jo penge nok og har ikke noget hastværk. Jeg tager det også roligt, for jeg er ikke i tvivl om, at de, der bruger 10 år på studiet, fordi de har et fast job ved siden af, klarer sig langt bedre end dem, der stryger lige igennem. Det viser undersøgelserne også. Vi hyrer jo også selv studerende som hjælpelærere og den slags. I vores it-afdeling er der kun en enkelt, der ikke er studerende. De læser reelt kun på halv tid, og det er klart, at det er studieforlængende, siger han og tilslutter sig idéen om deltidsstudier.
Så kan de studerende arbejde uden dårlig samvittighed, og arbejdsgiverne ved, hvad de har at forholde sig til, siger Stig Skelboe.
På Aarhus Universitet er fænomenet med studieforlængende deltids- og fuldtidsarbejde ikke nær så udpræget, vurderer lederen af Institut for Økonomi, Per Baltzer Overgaard.
Af den simple årsag, at efterspørgslen på de studerende er mindre, fordi centraladministrationen og store dele af den finansielle sektor ligger i København. Langt de fleste har fået et job, inden de er færdige med studiet, men det er kun få, der starter på det før tid, fordi det ofte ligger langt væk. Til gengæld mærker han den begyndende tendens til, at særligt private virksomheder ansætter folk allerede efter bacheloruddannelsen på tre år.
Den udvikling har vi kun set starten på, siger Per Baltzer Overgaard.
Hos Venstre kender videnskabsordfører Torsten Schack udmærket tendensen. De unge bliver flået i som aldrig før og lovet store lønninger, fordi der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men løsningen er ikke deltidsstudier, tværtimod.
Det forslag kommer jo kun, fordi studielederne udmærket ved, at deres studerende er langsomme, og at de derfor kun får del i de bonusordninger, der er på vej, hvis de strækker studiet og kalder fire år på overbygningen for normeret tid, siger han og henviser til, at danske studerende i forvejen bruger 7,5 år i gennemsnit på en videregående uddannelse. Samtidig er det kun er 16 procent, der klarer overbygningen på de normerede to år. Og det er ikke godt nok.
Jeg anerkender gerne, at der er masser af gavnlige effekter af at tage studierelevante job. Men det er simpelthen ikke rigtigt, at det forhindrer en gennemførelse af studiet på normeret tid eller der omkring. Så må man hænge ekstra i, siger han
At indføre deltidsstudier vil være en falliterklæring. Vi kæmper i stedet for at fjerne nogle af de barrierer, der forlænger studietiden. Eksempelvis hurtigere reeksamen, et mere enkelt meritsystem og en maksimal specialtid på seks måneder. Man kunne også indføre gratis sommerskoler med tre ugers tempoforløb. Der er masser af muligheder for at imødegå det pres, der er lige nu, siger Torsten Schack.
I Dansk Industri er man heller ikke begejstret for idéen om deltidsstudier. Forskningschef Charlotte Rønhof påpeger, at sidst, vi havde højkonjunktur, var der også mange studerende, der blev i deres studiejob uden at blive færdiguddannet, og erfaringerne viser, at det skader deres muligheder for at skifte job og avancere.
Det er altid godt med studierelevant joberfaring, men det handler om at begrænse sig. Det skal altid være studiet, der er fuldtidsbeskæftigelsen og ikke jobbet, siger hun.
Men det er jo jer i erhvervslivet, der lokker de unge i fordærv med høje lønninger?
Jo, men der er jo også en iskiosk ved hvert et hjørne. Derfor behøver man jo ikke stoppe op hver gang. Det handler om rygrad.