Fred med fjenden

Det er sent, at Israel og dets naboer begynder at tale om fred

DEN GODE NYHED er, at diplomatiet i Mellemøsten er begyndt at røre på sig.

Israels ledelse taler med den palæstinensiske ledelse og viser villighed til at begynde forberedelsen af en aftale mellem Israel og Det Palæsti-nensiske Selvstyre inden den planlagte mellemøstkonference til efteråret. Israels regering taler om yderligere lettelser over for palæstinenserne blot en uge efter frigivelsen af 256 palæstinensiske fanger.

Den særlige britiske mellemøstudsending, Tony Blair, er aktiv i regionen, og den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, forsøger at presse parterne til at bygge de nødvendige broer, der skal til for at gøre efterårets konference til en relativ succes.

I næste uge er endnu et møde mellem den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og den israelske premierminister, Ehud Olmert, planlagt, og Israels nye præsident, Shimon Peres, siger, at Israel og palæstinenserne er tættere end nogensinde på at løse konflikten mellem parterne.

ALLE DISSE TEGN er positive og de mest intensive og velmenende diplomatiske tiltag i konflikten mellem Israel og palæstinenserne, siden Camp David-forhandlingerne brød sammen i juli 2000. For at opnå en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne er det nemlig ikke nok, at de to parter taler sammen, men også at det internationale samfund er villig til at lægge et konstant pres på parterne. Og den seneste internationale vilje til at hjælpe israelerne og palæstinenserne tilbage til forhandlingsbordet er en vigtig og positiv udvikling.

Der er også dårlige nyheder til optimisterne, der tror, at freden nu endelig er på vej til at bryde ud i Mellemøsten. Det knap så positive ved det seneste diplomati er, at den palæstinensiske regering, israelerne endelig er parate til at tale med, ikke har et bredt mandat hos den palæstinensiske befolkning.

Her er tale om magtesløse palæstinensiske ledere i jakkesæt, bevæbnet med papir og kuglepenne ude af stand til at kontrollere de væbnede grupper. Med andre ord styrer Israel mod forhandlinger med en moderat, men magtesløs regering på Vestbredden, mens Gaza får lov til at sejle sin egen sø. Mange af Vestbreddens politikere og eksperter omtaler allerede det seneste diplomatiske tiltag som et forsøg på at skabe fred mellem Israel og Vestbredden, uden Gaza.

Det er ikke nogen holdbar løsning for hverken palæstinenserne, Israel eller det internationale samfund.

DEN PALÆSTINENSISKE befolkning i Gaza har ikke fortjent at blive ofret for Hamas-løverne, bare fordi Israel og regeringen i Ramallah ikke har nogen plan for Gaza.

Derfor bør parterne, inklusive Israel, USA og EU, netop operere ud fra den formel, at man slutter fred med sine fjender og ikke sine venner. I stedet for at glemme alt om Gaza og Hamas bør parterne først og fremmest fokusere på, hvordan Gazas gordiske knude løses. For kun hvis Gaza kommer med i en aftale, vil resten af Det Palæstinensiske Selvstyre følge trop. Ikke omvendt. A.S