Sidste år ændrede Folketinget friskoleloven med det formål at reducere antallet af nye friskoler, der alene åbner, fordi kommunen lukker den lokale folkeskole. Nu viser det sig, at loven har haft den modsatte effekt. Hele 28 friskoler har tilmeldt sig til Undervisningsministeriet med den hensigt at begynde undervisning i skoleåret 2008-2009.
Antallet er det højeste i mange år og mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor 12 nye friskoler blev anmeldt, og seks af dem åbnede i år. I alt er der omkring 500 frie grundskoler i landet. Lidt over halvdelen af dem er organiseret i Dansk Friskoleforening, hvis formand, Ebbe Lilliendal Jørgensen, har mærket en stærkt stigende interesse for at oprette nye friskoler.
Vi har sendt mange startpakker ud med vejledning i at oprette en friskole. Aktiviteten ses især i udkantsområderne, og årsagen er, at de nye storkommuner nu skal lægge budgetter, og at det ventes at føre til skolelukninger, siger han.
Hidtil har initiativtagere haft anmeldelsesfrist til den 1. februar samme år, en friskole skulle åbne. Men den nye lov fremrykkede fristen til den 15. august. Hensigten var, at det ikke skulle være muligt at åbne en ny friskole som protestskole, efter at en kommune om efteråret havde besluttet at spare en kommuneskole væk.
Nu tyder alt på, at man i lokalområderne reagerer ved at helgardere. I de to nye storkommuner Ringkøbing-Skjern og Viborg har byrådet bebudet, at seks-otte skoler skal lukkes, men sætter først navn på til efteråret. I hver af de to kommuner er hele fire nye friskoler anmeldt. En af initiativtagerne siger direkte til Kristeligt Dagblad, at man lokalt har indsamlet de 20.000 kroner, tilmeldingen koster, og ser beløbet som en forsikringspræmie. Bevares den lokale kommuneskole, dropper man friskoleplanen og pengene går tabt, men lokalområdet er garanteret en skole.
Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Henrik Larsen, har været en stærk fortaler for den fremrykkede frist. Han mener, at uanset de mange tilmeldinger er fristen en forbedring for kommunerne, fordi de ved budgetlægningen kender antallet af nye skoleinitiativer.
Det er fint, at folkeskolen bliver udfordret af friskoler, så der er en mangfoldighed i tilbud. Men jeg er bekymret, hvis skolens fundament ikke er en særlig pædagogik som Rudolf Steiner-skolerne eller et religiøst udgangspunkt som de kristne friskoler. Jeg frygter for friskolernes bæredygtighed, hvis de alene er skabt på grund af geografi, siger han.
Mogens Ballegaard er næstformand i bestyrelsen for den kommende Grønbjerg Friskole i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han oplyser, at den nye skolekreds allerede har 100 medlemmer, hvilket skal ses i forhold til Grønbjergs i alt 300 husstande. Friskolen oprettes kun under forudsætning af, at den lokale kommuneskole lukkes, men alligevel anerkender Mogens Ballegaard ikke betegnelsen protestskole:
Vi er meget opmærksomme på, at en friskole hurtigt risikerer at flade ud, hvis den ikke har andet særkende, end at den er lokal. Derfor skal vores skole være en grundtvig-koldsk skole med særlig vægt på fortællingen. Vi bakker op om den kommunale skole, men hvis den skal lukkes, vil vi benytte os af den mulighed, man som friskole har til at putte en bestemt holdning ind i undervisningen.