VORT BEGREB om religionsfrihed indebærer i sig selv, at vi ikke bør bruge religiøse argumenter i politik, fordi begrebet forudsætter, at vi må acceptere, at disse argumenter ikke kan have vægt for andre, der ikke deler religion med os.
I Kristeligt Dagblad den 26. september argumenterer Kristian Larsen for, at denne konklusion er absurd. Hans argumentation bygger på, at hvad der gælder for religion, også må gælde for ideologi i almindelighed. Så konsekvensen af mit standpunkt skulle være, at hvis man argumenterer ud fra sin egen ideologi, så argumenterer man på en måde, som er uden vægt for den, som ikke deler ens ideologi. Ergo er al politisk diskussion umulig.
Der er flere ting at svare på denne argumentation. Det første er, at den overser, at vi har et særligt begreb om religionsfrihed, hvormed vi giver religioner en anden status end andre ideologier. Det er ud fra den forudsætning, at jeg har gennemført min argumentation; og hvis man skal acceptere Kristian Larsens modargumentation, så bør man også slutte, at det er absurd at have en særlig anerkendelse af religionsfrihed. Så skal denne særskilte beskyttelse af religioner til forskel fra politiske ideologier som for eksempel kommunisme, fascisme og nationalisme fjernes. Umiddelbart vil jeg synes, at det er en dårlig idé, fordi den bryder temmelig radikalt med vor historiske tradition.
MEN MIN UENIGHED med Kristian Larsen går dybere. Når han giver religioner status som ideologier, så giver han samtidig ideologier status som religioner, og så ophæver han grundlaget for en fælles rationalitet. I Kristian Larsens verdensbillede findes intet grundlag for en sådan rationalitet, som stiller sine egne særlige krav. Det er det afgørende punkt i vor uenighed.
Når jeg hævder, at vi ikke bør bruge religiøse argumenter i politik, så bygger jeg det på, at vi er underlagt en fælles rationalitet, som fordrer, at vi grundlæggende bør anerkende hinanden som politisk ligeværdige ganske uanset vor religion. Det er den anerkendelse, som hører demokratiet til. Således forstået er demokratiet altså en rationel politisk orden, som vi selv skal opretholde. Følgelig bør vi alle acceptere, at enhver lovgivning i sidste instans bør begrundes på dens konsekvenser for opretholdelsen af den demokratiske ligeværdighed ganske uanset vor religion.
Desværre forstår Kristian Larsen ikke denne argumentation, og derfor går han galt i byen, når han mener, at konsekvensen af mit standpunkt må være et tankepoliti mod religiøse argumenter. Det eneste, jeg kan og vil sætte ind mod religiøse argumenter, er en rationel argumentation for, at religionsfriheden indebærer, at religiøse argumenter ikke kan have vægt for dem, der ikke deler religionen.
Det er udelukkende i den frie, demokratiske debat, at kravet om rationalitet skal sætte sig igennem. Det gælder også i diskussionen af konkrete spørgsmål som retten til abort og grænserne for eksperimenter med det humane genom. Konsekvensen af mit standpunkt er ikke, at der lukkes for al diskussion af sådanne spørgsmål i den politiske debat. Tværtimod er det irrationelt at tro, at disse spørgsmål har en enkel, rationel løsning. Når vi har afklaret problemerne rationelt, skal vi foretage et skøn, hvor vi også må inkludere en erkendelse af vor egen begrænsede viden.
DER ER IMIDLERTID en farligere konsekvens af, at Kristian Larsen ikke forstår, at demokratiet er et rationelt politisk ideal, som vi bør forsvare rationelt. Det er, at han nærer en blind tillid til, at vi alle er enige om, at den demokratiske orden er den eneste rigtige. Men hvorfor gå ud fra det? Er der ikke nogen, som hellere vil have, at samfundet skal styres efter en religiøst bestemt lovgivning? Hvad skal vi sige til dem? Er en demokratisk diskussion, hvor vi ikke kan gå ind og kræve rationalitet af hinandens argumenter, overhovedet noget værd?
Og så et sidste suk. Hvorfor kan Kristian Larsen ikke blot diskutere min argumentation rent sagligt? Hvorfor skal han også hæfte etiketter som nationalist og populist på mig? Det tjener intet andet formål end at forplumre debatten.
Kai Sørlander
forfatter og filosof
Løvetandsvej 21
Brønshøj