Børn har behov for hemmeligheder

Børn har hemmeligheder. Og mange børn er villige til at lyve for at holde på deres hemmeligheder, selvom de fleste børn er opdraget til ikke at lyve

At have hemmeligheder er en god øvelse for et barn, fremgår det af en artikel i det tyske tidsskrift Psychologie Heute.

Ved at kunne holde på hemmeligheder lærer børn autonomi og selvstændighed. For at kunne udvikle selvstændighed er det nødvendigt at gøre sig erfaringer med at holde ting hemmelige for ens forældre, konkluderer børnepsykiater Michael Lewis.