Derfor flokkes politikere om gulerødderne

NYHEDSANALYSE: Både regeringen og Socialdemokraterne afviser politiske overbud, men udsigten til valg får alle til at holde sig langt væk fra upopulære forslag de næste måneder

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik det optimale ud af sin tale ved Folketingets åbning i går.

Ny Alliances leder Naser Khader sagde, at han selv kunne have skrevet de første 10 sider af talen, og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl betegnede den som en af Foghs bedre. Langt bedre end han havde frygtet på forhånd.

Dermed har Fogh et godt udgangspunkt for efterårets politiske arbejde, hvor især Dansk Folkeparti bliver en nøglespiller.

En af de væsentlige nyheder i talen var en 10-punktsplan, der skal skaffe flere tusinde arbejdspladser de kommende år. Målet er at løse Danmarks aktuelt mest presserende problem manglen på arbejdskraft. Et af de mest kontroversielle punkter er, at 64-årige skal have en skatterabat på op til 100.000 kroner, hvis de fortsætter med at arbejde i stedet for at gå på efterløn.

Det kan Dansk Folkeparti godt acceptere, hvis ydelsen begrænses til at vare i fire år. Til den tid må man se på, om der stadig er behov for at lokke ældre til at blive på arbejdsmarkedet.

Økonomer, blandt andre den tidligere formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, kalder det en underlig bagvendt måde at forgylde de ældre på. Han lader klart skinne igennem, at man i stedet burde begrænse adgangen til efterløn, når problemet reelt er, at for mange stadig vælger efterløn.

Alligevel understregede Fogh, at regeringen ikke vil være med til en konkurrence i økonomisk overbud, noget der fik smilene frem hos oppostionspartierne i folketingssalen.

Spørgsmålet er nu, hvem der har grund til at le. Når valget står mellem pisk og gulerod, vælger de toneangivne politikere for tiden konsekvent gulerødderne. Det gjorde regeringen for nylig, da den skulle finansiere sin skattepakke. En del af finansieringen bestod i at droppe en anden skattelettelse, man ellers ville have gennemført, nemlig at sænke arbejdsmarkedsbidraget med en halv procent.

Det svarer til, at en familie undlader at købe en sofa og i stedet bruger pengene på en lænestol. Netto tærer det lige meget på husholdningen.

Socialdemokraterne bruger samme teknik til at finansiere deres investeringer i fremtidens velfærd. De henter således 10 milliarder kroner ved at ville købe billigere eller færre jagerfly til forsvaret, end det tidligere var meningen.

Ikke underligt at både nationalbankdirektøren og andre økonomer løfter øjenbrynene. Årsagen til, at politikerne holder fingrene fra pisken, er dog klar nok. De cirka 50.000 demonstranter på Christiansborg Slotsplads i aftes og udsigten til et snarligt valg fortæller det hele. Ingen skal ud i folkeligt upopulære beslutninger.

Foreløbig er samfundsøkonomien ikke kørt af sporet, og derfor har regeringen på papiret råd til at få både sin jobplan og sin kvalitetsreform igennem med støtte fra Dansk Folkeparti og måske Ny Alliance.

Dermed sidder statsministeren med alle kort på hånden ved indgangen til det nye folketingsår. Han kan få de forlig igennem, han har skitseret i sin åbningstale, men kan han også udskrive det valg, mange på Christiansborg stadig venter inden for de næste tre-fire måneder.

Strammer den økonomiske situation til, kan regeringen imidlertid hurtigt komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt at hente pisken frem. Men det bliver nok først efter valget.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk