SØREN KRARUP (DF) hævder fortsat, at det muslimske tørklæde er et totalitært symbol på linje med kommunismens og nazismens symboler. Han gjorde det i sin tid fra Folketingets talerstol og nu, hvor det er afgjort, at det ligger inden for lovens rammer, benytter han lejligheden til at sige det igen.
Jeg vil hævde, at Krarups påstand er både fejlagtig og dybt usympatisk. Dels fordi Krarup med sin dannelse (forhåbentlig) udtaler sig mod bedre vidende, dels fordi hans eneste formål er at stigmatisere og mistænkeliggøre en hel befolkningsgruppe. Men målet helliger åbenbart midlerne.
Det, der imidlertid provokerer mig allermest, er den skråsikkerhed, hvormed Søren Krarup præsenterer sit postulat. I TV Avisen den 24. september lød det flere gange: Det, jeg siger, er den ubestridelige sandhed, og enhver, der har en smule kendskab til historie, ved, at det er tilfældet.
Alligevel tillader jeg mig altså at bestride sandheden i Krarups påstand. Samtidig med at jeg vil hævde, at jeg ikke er helt uoplyst omkring emnet: Symboler beskæftiger jeg mig med i mit arbejde som præst. På mit historiestudium brugte jeg et helt semester på at fordybe mig i de totalitære regimer i Europas mellemkrigsår.
PÅ DEN BAGGRUND ved jeg, at et symbol er en tilkendegivelse af sympati med eller tilknytning til en politisk, kulturel eller religiøs sammenhæng. Symboler kan således bestå af mange ting: jakkesæt, præstekjoler, Dannebrog, turban, hagekors, krucifikser eller de tørklæder, som mange kvinder i Mellemøsten og Europa bærer.
Men symboler er sjældent entydige, og det er den væsentlige pointe, Krarup bevidst overser eller fortrænger. En præstekjole for eksempel kan symbolisere både abortmodstand, øget u-landsbistand eller fremmedhad. Et dannebrog kan symbolisere tolerance, fodbold eller lukkethed. Og et tørklæde kan symbolisere kvindeundertrykkelse, ydmyghed eller kulturelle rødder.
Så kompliceret er brugen af symboler. Ganske enkelt. For symboler kan tillægges mange forskellige tolkninger. Skulle man endelig pege på et symbol, der dygtigt blev tillagt en helt bestemt og totalitær tolkning, så er det hagekorset. Men det samme kan ikke siges om tørklædet, der bæres af mange forskellige grunde. Og dette burde tvinge Krarup til at formulere sig en anelse mere nuanceret og ydmygt frem for på farisæisk vis at hævde, at han alene besidder den ene sandhed om tørklædet som symbol.
Lad os bare antage, at tørklædet for nogle er et totalitært symbol. Det er det ganske givet. Men for andre er det noget andet. Og jeg finder det dybt sårende for alle disse ikke-totalitære muslimer, at de skal sammenlignes med dem, der dyrkede nazismens eller kommunismens symboler.
JEG KAN FORSIKRE, at jeg som præst ville blive både krænket og fornærmet over at blive sat i bås med alle andre kristne, bare fordi jeg ifører mig og omgiver mig med kristne symboler hver søndag. Jeg vil nødig skæres over én kam med korstogsriddere, heksebrændere eller den amerikanske præsident, der hævder, at Gud har beordret ham i krig i Irak, bare fordi vi alle har gjort brug af de samme symboler, som for eksempel korset.
Morten Skovsted
sognepræst, historiker og folketingskandidat (R) i Østjylland
Skødstrupvej 2
Hjortshøj