Dette valgs hovedtemaer tegner til at bliver velfærd, skat, udlændinge og klimaet. Og flere vil sikkert komme til. Men ved enkelte valg er det hele kommet til at dreje som om et enkelt spørgsmål, og et af de bedste eksempler er atomvalget i 1988. Løsgængeren Jacob Haugaard satte hovedet på sømmet. Mellem bajere og røde pølser, som han gratis gav til århusianerne betalt af statens valgkamppenge, spurgte han polemisk: Hvor sidder brevkassen på en u-båd?
Det var en slags protest over, at valget i 1988 var blevet udskrevet, fordi oppositionen og regeringen ikke kunne blive enige om, hvem der skulle have at vide, at vi ikke ville have atomvåben på dansk jord. Eller i danske farvande. Var det nok blot at fortælle det til de andre lande, eller skulle kaptajnen på både og u-både omkring Danmark også informeres om den danske politik?
Der lå naturligvis mere bag end som så. Siden Poul Schlüter (K) blev statsminister i 1982, havde regeringen ikke kunnet finde flertal i udenrigspolitikken. Det betød blandt andet, at oppositionen i perioden 1982-1988 fik 23 dagsordenen igennem i Folketinget uden om regeringen. Mest kendt blev den såkaldte fodnotepolitik, der omhandlede USAs stjernekrigsprogram og opstillingen af langdistanceraketter i Europa vendt mod Rusland. Den siddende firkløver-regerings irritation over at blive underkendt kulminerede i april 1988 i spørgsmålet om atomvåben på dansk jord. Oppositionen forlangte, at hver enkelt kaptajn blev informeret, mens regeringen frygtede, at det ville sætte NATO-medlemskabet over styr. Da regeringen ikke fik sin vilje, udskrev Schlüter valg. Valget endte i en VKR-regering. Dermed var det alternative flertal i Folketinget forsvundet og problemet løst.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk