DET ER STÆRKT bekymrende, at Københavns socialdemokratiske integrationsborgmester, Jakob Hougaard, er så unuanceret og fordomsfuld i sine vurderinger af indvandrerfriskolerne.
Han er citeret for, at det ikke skal være lovligt at oprettet muslimske friskoler, et ønske, der er undsagt af såvel undervisningsministeren som uddannelsespolitikerne på Christiansborg, blandt dem Jakob Hougaards partifælle Christine Antorini.
På hvilket grundlag udtaler Jakob Hougaard sig mon? Har han nogensinde besøgt de skoler, han så bastant udtaler dig om? Har han drøftet integration med de muslimske friskoler? Jakob Hougaard bortdømmer skolerne, selvom hans egen kommune henviser til en Cepos-undersøgelse, der viser, at eleverne på de muslimske friskoler klarer sig langt bedre end tilsvarende elever i folkeskolen.
Jakob Hougaard finder ikke, at kommunen skal undersøge, hvad det er, der lykkes for de muslimske friskoler, for at se, om man kan lære noget af dem. Hvis man skal tale om, hvad der er skidt for integrationen, må det være, at folk på poster som Jakob Hougaards repræsenterer et så indskrænket syn på integration.
Hvad med de folkeskoler, hvor der også er stort set 100 procent tosprogede elever? Hvordan kan Hougaard undlade at kreditere netop de muslimske friskoler for, at eleverne fra disse skoler, med et procenttal, der overstiger samtlige skoler i Danmark, sender elever videre i gymnasiet og uddannelsessystemet? Er Jakob Hougaard enig i, at vejen ind i samfundet blandt andet går via arbejdspladserne, hvor uddannelse er så vigtig en parameter?
GØR DET IKKE INDTRYK på Jakob Hougaard, at en række personer uden for friskolen taler for en langt mere nuanceret tilgang til dels vurderingen af de muslimske friskolers arbejde, dels hvad god integration er? Også folkeskolelærere er på banen og mener, at man ikke pr. automatik skal afvise en vidensdeling mellem folkeskolen og de muslimske friskoler. En markant socialdemokrat har engang sagt, at man har et standpunkt til man tager et nyt. Det er aldrig for sent at erkende, at en sag har mange facetter, og at man kan blive bedre oplyst.
Jakob Hougaard finder også, at de frie grundskoler i København generelt gør alt for lidt for integrationen. Han henviser til Skoler på X og Tværs, et samarbejde mellem kommunen og frie grundskoler med få tosprogede elever om optag af flere ressourcesvage.
Hougaard udtaler, at det er alt for sløvt, at kun fem frie grundskoler har meldt interesse her i det første år. Problemet er ikke hos friskolerne, men hos kommunen. Man har ikke kunnet finde eleverne end ikke til de fem skoler, som har meldt sig til, så også her skyder Jakob Hougaard langt forbi målet.
Jeg vil slutte med at invitere Jakob Hougaard til en dialog om de muslimske friskoler, deres rolle i det københavnske grundskolebillede og bidrag til integrationen.
Ebbe Lilliendal er landsformand for Dansk Friskoleforening