HER VED ÅRSSKIFTET må vi konstatere, at folkekirken står stærkt måske stærkere end nogensinde. Folkekirken er den ubestridte kilde til åndeligt liv og sammenhængskraft i Danmark. I en situation, hvor man står stærkt, gælder det om at iværksætte de nødvendige forandringer, så positionen kan bevares og udbygges. Jeg vil derfor pege på fire forhold, som vi sammen bør overveje vedrørende folkekirkens fremtid:
Minikonfirmandundervisningen har vist sig at være en succes; den bør gøres obligatorisk. Kirkeministeriet bør udstede en kongelig anordning, der gør det obligatorisk for menighedsrådene i alle sognene at etablere denne undervisning. Det vil nødvendiggøre nogle udgifter til undervisere, men ved indførelse af økonomisk prioriterende stiftsråd vil denne opgave kunne løses, uden at kirkeskatten behøver at forhøjes.
Tiden må være kommet til at foretage den nødvendige flytning af konfirmationsforberedelsen. De unge flytter ikke længere hjemmefra efter 7. klasse, og de går ikke ud til lærepladser eller lignende. Det forekommer helt forfejlet at bevare undervisningen på det klassetrin, hvor de unge er helt optagede af alt muligt andet end sådan noget som kristendom og kirke.
Både præster og konfirmander lider under den nuværende tingenes tilstand. Lad os dog flytte konfirmationen til 8. eller 9. klasse, hvor der er meget bedre muligheder for en moden samtale om de emner, vi gerne vil fordybe os i sammen med de unge mennesker.
Der er brug for et meget mere varieret udbud af gudstjenester, også hvad tidspunktet for gudstjenesterne angår. Der har sikkert engang været en god begrundelse for at placere sognets gudstjeneste klokken 10 søndag formiddag, men i dag er det svært at se, at det skulle være noget særlig godt tidspunkt.
I hvert fald er det svært for dem, vi gerne vil have en nærmere kontakt med, børnefamilierne, at deltage på dette tidspunkt.
I den lutherske kirkes historie har der også været tradition for gudstjenester på mange andre tidspunkter end søndag formiddag klokken 10 aftensangsgudstjenester om søndagen, gudstjenester onsdag og lørdag, hvor der blev prædiket over Paulus breve og hvor der var særlige musikalske indslag. Folk vil jo gerne i kirke, lad os dog give dem lejlighed dertil på tidspunkter, der passer i familiernes livsmønstre!
Der bør gennemføres en revision af alterbogen fra 1992. Det forekommer forkert, at der i den danske folkekirkes gudstjeneste forordnes læsestykker fra en anden religion, jødedommen. Vi har godt nok eksproprieret jødernes hellige skrift og kalder den Det Gamle Testamente, men det er svært at se, at dette skaber andet end uklarhed om, hvad kristendommen står for, og hvad den kristne bekendelse går ud på.
Jeg har stor respekt for jødedommen, det er en smuk og ædel religion, men vi burde ikke udøve religiøs kolonialisme og benytte os af dens hellige skrift og omdøbe den.
Vi kan sagtens klare os med Det Nye Testamente, hvor skabelsestroen jo også så rigeligt kommer til udtryk. Lad os diskutere og helst gennemføre disse forandringer, mens folkekirken står stærkt.
Jens Brun,
sognepræst,
Regnar Juels Vej 21,
Gug, Aalborg SØ