Nordisk miljøviden kan redde u-landene

De nordiske bistands- og udviklingsministre vil nedlægge Nordisk Udviklingsfond, hvis virksomhed hidtil har været effektiv. Lukningen vil være ulykkelig både for u-landene og for det nordiske samarbejde

DE NORDISKE bistands- og udviklingsministre vil nedlægge Nordisk Udviklingsfond, NDF. Ifølge planerne skal arbejdet være afsluttet i løbet af 2013, men de igangværende projekter skal gennemføres.

I mellemtiden fortsætter u-landenes tilbagebetaling af de lån, som de har fået fra Nordisk Udviklingsfond. At fremme den økonomiske og sociale udvikling ved hjælp af fordelagtige lån var selve hovedidéen med NDF.

Bistands- og udviklingsministrene kunne ikke blive enige om at indskyde kapital og valgte derfor at foreslå, at virksomheden skal ophøre.

Det er bemærkelsesværdigt, idet behovet for støtte i u-landene øges ikke mindst hvad angår støtte til forebyggelse af klimarelaterede problemer. U-landene har ikke de økonomiske ressourcer til dette arbejde.

I øjeblikket stiger bekymringen for, at klimaforandringerne indtræffer meget hurtigere og med langt større skadevirkninger for de fattige og miljømæssigt sårbare lande, end man hidtil har troet. Med fokus på de store miljøudfordringer, som ikke mindst u-landene står over for, kan man via en fælles politisk vilje i Norden forebygge de miljøproblemer, som blandt andet forårsages af klimaforandringerne.

De eksisterende nordiske institutioners viden inden for miljøområdet og Nordisk Udviklingsfonds kapitalindsprøjtninger kan i den forbindelse fungere som et fundament. Dette vil også styrke det nordiske samarbejde, og det vil være beklageligt, hvis vi i Norden går glip af en chance for at være foregangslande og dermed vise verden, hvad vi kan.

DE ALLEREDE bevilgede lån er ydet under forudsætning af, at u-landene har forpligtet sig til at tilbagebetale pengene, som alt i alt udgør cirka en milliard euro. Disse penge burde kanaliseres til de fattige lande og bruges til forebyggelse af miljøproblemer, som ofte er forårsagede af klimaforandringer. Klimaforandringer som primært skyldes os i i-landene, og som har en negativ indvirkning på de fattige lande og på længere sigt også på vore egne lande.

Det er vigtigt at bruge ressourcer på at skabe muligheder for, at de fattige kan tilpasse sig forandringerne i deres livsvilkår. Ressourcerne burde bruges til at forebygge skader og lidelser blandt de fattigste og mest udsatte befolkninger. Først og fremmest i lande, som ikke har nogen særlige ressourcer til rådighed, når der vendes op og ned på nærmiljøet på grund af oversvømmelser, tørke eller andre omvæltninger, som skaber folkevandringer, hvis konsekvenser er svære at forestille sig. Samtidig ville det bidrage til en bedre bevarelse af det miljø, man er afhængig af.

VI LEVER I EN global verden, og Norden fungerer allerede nu som en foregangsregion inden for flere områder. Det nordiske samarbejde har i den seneste tid gennemgået et omfattende arbejde med henblik på at møde de globale udfordringer, vi står over for. Blandt andet handler det om at bidrage til et godt forhandlingsresultat i forhold til en ny global klimaaftale efter 2012, om at styrke den nordiske topforskning og at vise verden, hvilke fantastiske muligheder der findes i Norden.

Dette er et udmærket konkret eksempel på et område, hvor Norden kan være en foregangsregion. Vi kan på denne måde vise de andre rige lande, hvilke positive effekter forebyggende virksomhed i u-lande kan have, ikke mindst når det gælder klimarelaterede miljøproblemer.

Vi håber, at fortsatte politiske diskussioner vil resultere i, at Nordisk Udviklingsfond kan arbejde videre med sine vigtige opgaver inden for rammerne af et nyt mandat i forhold til miljøspørgsmål, således at man i det fremtidige arbejde udnytter den nordiske viden inden for miljøområdet til at forebygge klimarelaterede miljøproblemer med henblik på at forbedre forholdene i u-landene.

Det vil være et enestående supplement til de ambitiøse nordiske satsninger i forhold til mødet med globaliseringens udfordringer. Dermed vil der skabes mulighed for også i fremtiden at give en konkret hjælp, hvor der er mest behov for den, og samtidig vise, at Norden er en foregangsregion, som andre kan lære af.

Niels Sindal (S) er formand for den danske delegation i Nordisk Råd, og Jan-Erik Enestam er direktør for Nordisk Råd