Over hele landet samles tusindvis af skolebørn dagligt eller ugentligt for at synge I østen stiger solen op, Mariehønen Evigglad, Livstræet og Jutlandia. Tre ud af fire danske skoler har fast morgensang på programmet, hovedparten af dem har sunget i mere end 10 år, og repertoiret er så bredt, som de fire nævnte hits antyder.
Det viser en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget via e-mail til 250 repræsentativt udvalgte skoler ud af landets i alt omkring 2100 folkeskoler og frie grundskoler. Ud af de 152 skoler, som har besvaret spørgeskemaet, synges der morgensang på de 114. Undersøgelsen skal tages med det forbehold, at det ikke kan udelukkes, at sangglade skoler har været mest motiveret for at besvare spørgeskemaet, men ifølge Birgitte Madsen, næstformand i Folkeskolens Musiklærerforening, bekræfter undersøgelsen den fornemmelse, man har haft blandt musiklærere.
Der synges fortsat meget fællessang i indskolingen, men færre skoler har eleverne i overbygningen med. Det betyder, at mange børn mister kontakten med sang omkring 6. klasse, og det er ærgerligt, for det er en vigtig periode i livet, siger hun.
Kirsten Fink-Jensen, som er lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet og har beskæftiget sig med børns udbytte af sang, er glædeligt overrasket over, at så mange skoler synger morgensang. Hun vurderer, at skolebørn kan have megen gavn og glæde af at synge, selvom man ikke må se bort fra, at der findes mennesker, som hader at synge og derfor skal have lov til at gemme sig i mængden.
Men uanset om man synger med eller ej, er morgensangen en god metode til at samle en skole omkring noget fælles. På den måde er det muligt at skabe en oplevelse af mening på stedet, forklarer hun.
Sidste år udgav en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet og Kunstrådet en rapport om, hvordan de praktisk-musiske fag i folkeskolen kan styrkes. Blandt gruppens konkrete anbefalinger var, at morgensang og fællessang skal spille en central rolle i skolens hverdag. Jan Helmer-Petersen, chefkonsulent i Børnekulturens Netværk, var som medlem af arbejdsgruppen med til at give denne anbefaling, men han betoner, at den ikke er udtryk for et ønske om fra centralt hold at tvinge skoler til fællessang:
Det afgørende er, at skolen har gavn af en fælleskulturel begivenhed. Fællessang er den mest håndgribelige måde at gribe det an på, men der er mange andre muligheder. Det er lige så godt, når der for eksempel er en skole, der har indført ugens maleri.