Fodterapi, frisk frugt og nye krøller i håret er ikke noget, man normalt forbinder med samfundets svage og udsatte borgere. Men det er der ved at blive lavet om på. Den såkaldte wellness eller velvære bølge er nemlig i fuld gang med at skylle ind over de mennesker i samfundet, der ellers langtfra er forvænt med luksus og personlig pleje. Sådan lyder beskeden fra en række fagfolk og eksperter, der alle peger på, at tiden, hvor det sociale arbejde udelukkende handlede om suppekøkkener og et sted at overnatte, for længst er forbi.
Folks sans for æstetik og behov for at føle sig velplejede og godt tilpas afhænger ikke af deres sociale status. Og det er der stadig flere i det sociale felt, der får øjnene op for, siger Terkel Andersen, der er formand for Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. Eksempler på den nye udvikling er der masser af. I Kirkens Korshær tilbyder man for eksempel gratis fodterapi med dertil hørende lavendelolier og neglefiling. I Mødrehjælpen er der afslappende massage til unge gravide og babymassage til de små. Og i Landsforeningen af Væresteder byder man på frisk frugt, motion og rygestopkurser i varmestuerne. Også i kommunerne er man kommet med på bølgen. I Assens har man for nyligt afsat ikke mindre end 300.000 kroner til hårpleje til kommunens ældste, der ikke længere selv magter vandonduleringen og papillotterne.
Det handler om at se det hele menneske og anerkende, at det kan være endog meget vigtigt fortsat at se pæn og nyfriseret ud, selvom man ikke længere har overskuddet til at klare det selv, lyder forklaringen fra ældrechef i Assens Kommune, Michael Bjørn.
Og det er netop kernen i den nye form for socialt arbejde, siger Terkel Andersen.
De nye facetter i den sociale indsats går ud på at give mennesker selvværd og en fornyet følelse af livskvalitet. Og det kræver mere end mad og tag over hovedet. Man skal have det godt med sig selv for at turde møde samfundet, forklarer han og understreger, at der ganske vist kan være tale om velvære, men at der slet ikke er tale om luksus.
Preben Brandt, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, er helt enig.
Det at være ren og nyklippet er jo noget, de fleste af os tager for givet. Det gør disse mennesker ikke, men det betyder ikke, at de ting er ligegyldige for dem. Tværtimod. Som alle andre mennesker har også de svageste og de skæve eksistenser brug for at føle sig godt tilpas, siger han og tilføjer:
Hvis man ser rent samfundsøkonomisk på det og har en vision om at reintegrere de mennesker i samfundet og på arbejdsmarkedet bliver det også helt nødvendigt at tage den slags elementer med ind i hjælpearbejdet. I dag skal man nemlig som minimum se bare nogenlunde respektabel ud for at blive en accepteret del af samfundet.