Afsløringen af mordplanerne mod en af Muhammed-tegnerne skræmmer ikke Kåre Bluitgen, hvis bog i sin tid var ophav til det, der nu er gået over i danmarkshistorien som Muhammed-krisen. Om en måned er han endnu engang aktuel med en bog om den muslimske profet, Muhammed profeten fra ørkenen, der retter sig mod skolens yngste klasser. Selv er Kåre Bluitgen erklæret ateist. Han er ikke i tvivl om, at han ikke tror på Gud. Til gengæld er han heller ikke i tvivl om, at man hele tiden skal tvivle. På autoriteter og på de sandheder, man finder frem til.
Hvad tror du på?
Jeg tror på menneskets kreativitet, kunstneriske sans og evne til selvrestriktion. Og jeg tror på, at der er en menneskelig evne, der sætter os i stand til at løfte os over fastlåste dogmer.
Jeg tror ikke på Gud, for jeg tror ikke på konstruktioner skabt af mennesket med det ene eller det andet formål. Jeg tror ikke på nogen skabende, opretholdende og dømmende Gud. Man kan sige, at min slags problem er, at vi er nødt til at leve, mens vi er her. Vi har ikke nogen kattelem, så vi er nødt til at opføre os ordentligt og få noget ud af livet.
Til gengæld har jeg stor tro på og tiltro til mennesket på grund af det, mennesket har udrettet. Videnskabernes udvikling og fremskridtet er det mest fantastiske, der er sket i menneskehedens historie. Og så det, at mennesket har kunnet frigøre sig fra mere primitive tankesæt.
Hvad tvivler du på?
Jeg tvivler stort set på alt. Jeg elsker Karl Marx citat til sin datter i hendes poesibog: Tvivl på alt. At tvivle er i mine øjne ikke det samme som at være holdningsløs. Men jeg tvivler på enhver form for autoritet. Og jeg synes også, at man hele tiden skal sætte spørgsmålstegn ved alting.
Man synes måske, at man hele tiden når frem til en dybere sandhed, men må aldrig stoppe der. Man skal blive ved med at tvivle på de sandheder, man selv tror, man når frem til, og sætte dem under et kritisk lys.
Hvordan gør din ateisme en forskel i din hverdag?
Det er ikke noget, jeg tænker over. Det er bare en del af mit jeg, at jeg er her for et kort øjeblik.
Hvilken rolle spillede troen i dit barndomshjem?
Den spillede ikke nogen rolle. Det var nok en light form for kulturkristendom.
Hvad har formet din ateisme?
Jeg ved ikke, om religion er noget genetisk betinget, men hvis den er, kan man sige, at jeg i hvert fald ikke har det gen. Det er måske en del af forklaringen. Den anden del er, at jeg er et politisk menneske, og ud fra det kan jeg ikke betragte troen på Gud som andet end troen på nisser.
Har du et religiøst fællesskab, som betyder noget for dig?
Nej, det har jeg ikke. Jeg har ikke nogen backinggruppe. Jeg er nødt til selv at forme mit liv, det er jo ateistens lod.
Hvor eller hvornår har du de største oplevelser med din tro på mennesket?
Det er i samvær med andre mennesker, når man ikke tænker over noget. Når der bare er glæde og grin. Det bedste ved mennesket er nok, at mennesket kan grine.