Indien i svært dilemma om Tibet

OL-faklens ankomst til New Delhi i dag lægger et enormt pres på den indiske regering, der både huser Dalai Lama og samtidig ønsker et godt forhold til Kina

OL-faklens ankomst til Indien i dag lægger et kæmpe pres på den indiske regering, der både huser Dalai Lama og samtidig ønsker et godt forhold til Kina
OL-faklens ankomst til Indien i dag lægger et kæmpe pres på den indiske regering, der både huser Dalai Lama og samtidig ønsker et godt forhold til Kina. Foto: Dominique Faget.

Blot timer før den olympiske ilds ankomst til New Delhi i dag er ingen detaljer endnu blevet offentliggjort om faklens vej gennem byen hverken om tid eller sted. Strækningen er blevet kortet ned til tre kilometer, en tredjedel af den oprindelige plan, og titusindvis af politifolk er blevet mobiliseret. Den olympiske fakkel risikerer at skabe langt mere kaos i New Delhi end i London, Paris og San Francisco, og indiske medier betragter begivenheden som Mission Impossi-ble.

Siden Dalai Lamas dramatiske flugt fra Lhasa i 1959 har henved 150.000 tibetanske flygtninge søgt og fundet et fristed i Indien på den betingelse, at de afstår fra politiske aktiviteter. Det løfte er blevet totalt udhulet i den senere tid. Det tibetanske ungdomsforbund er blevet radikaliseret og lover store demonstrationer mod OL-faklens ankomst. Tusindvis af medlemmer har ladet sig kronrage i solidaritet med de munke og nonner, som sidder fængslet i Lhasa.

Mens Dalai Lama hævder at være tilfreds med øget selvstyre, efterstræber den unge generation et Tibet fri af al kinesisk indblanding. De unge betragter det desuden som deres pligt at advare Indien om den kinesiske trussel.

Trods en 2500 kilometer lang fælles grænse har Tibet-spørgsmålet i sig selv aldrig været et problem for Indien. Landets første leder, Jawaharlal Nehru, anerkendte allerede i 1954 territoriet som en autonom provins i Folkerepublikken Kina. I alle årene siden har New Delhi derfor betragtet forskellige hændelser i Tibet som Kinas interne anliggende og afstået fra at kommentere endog de blodige begivenheder i Lhasa den 10. marts i år. Men Kinas ledere stiller sig ikke tilfredse med det.

Beijing vægrer sig ved at forstå, at vi ikke kan isolere Dalai Lama og gøre ham tavs, siger en kendt indisk diplomat.

Men New Delhi har taktisk ændret holdning til Dalai Lama, der ikke længere kan mødes med ministre som tidligere. Det regerende Kongresparti distancerer sig gradvist fra ham og fra det tibetanske ungdomsforbund. For nylig advarede udenrigsminister Pranab Mukherjee åbenlyst lamaen.

Han (Dalai Lama) bør ikke foretage sig noget, som kan have en negativ effekt på vort forhold til Kina, sagde han.

Med omtrent samme ord sendte Mukherjee for fire uger siden den kontroversielle forfatter Taslima Nasrin i landflygtighed for misbrug af ytringsfriheden.

Det er en svær balancegang for Indien, og der er langt ned: Officielt er Dalai Lama en respekteret gæst, og de tibetanske flygtninge kan efter årtier i landet ikke nægtes ytringsfrihed. Udenrigsministeriet sender altid topdiplomater til Dharamsala, hvor Dalai Lama holder til, forud for kinesiske besøg i New Delhi og holder lamaen informeret om udviklingen for at sikre sig hans samarbejde.

OL-faklens ankomst lægger et enormt pres på regeringen. Oppositionspartiet BJP raser på den ene side over eftergivenheden over for Beijing. Venstrefløjen er på den anden side kritisk over for Dalai Lama og udviser ofte stor forståelse for det Kina, som man ellers hadede, så længe Sovjetunionen eksisterede.

Folkeopinionen er temmelig kølig: Tibetanerne vægrer sig ved at lade sig integrere i det indiske samfund og lever ved siden af det. Men fakkelstafetten er blevet en stor nyhed, siden en af deltagerne på det indiske fodboldlandshold sprang fra. Årsag: Han nærede stor sympati for Tibet.

Oversat af Sara Høyrup

udland@kristeligt-dagblad.dk