Hverdagens helte

En arbejdsplads i Danmark Når vi vasker fedtede gryder og pander i køkkenvasken eller trækker i toilettet, indledes en længere rejse for spildevandet fra kloak til rensningsanlæg. Kristeligt Dagblad har været med på en del af turen

Kvartermester Benny Fledelius viser rundt i det københavnske kloaknet. –
Kvartermester Benny Fledelius viser rundt i det københavnske kloaknet. –. Foto: Mette Frandsen.

På hjørnet af Næstvedgade og Livjægergade i København ligger en børnehave. På børnehavens legeplads findes et kloakdæksel sådan et, som man ser hundredvis af steder i byen, og som man blot går hen over uden at tænke nærmere over det. Men i dag er dækslet taget af, og medarbejdere fra Afløbscenter Kløvermarken under Københavns Energi slår venligt ud med armen: Værsgo at stige ned.

Fotograf og journalist er blevet udstyret med vaders, som dækker hele kroppen med ærmer og hætte, vest til sikkerhedsline, handsker, lygte og sikkerhedshjelm. Omkredsen på dette mandehul er ikke større, end at en kraftig person godt kunne få problemer. Nedstigningen er lodret, og trinene består af fem-seks jernhåndtag, som man kan placere tæerne på. Oppe på jorden holder Carsten Olsen, også kaldet Lillebror på grund af sin anseelige højde, godt fast i sikkerhedslinen, som er fæstnet til kloakturisternes ryg.

Efterhånden som dagslyset svinder, melder en antydning af klaustrofobi sig, og det nytter ikke rigtig at tage en dyb indånding, for det, støvlen rammer ved sidste dybe betontrin, er en grågrumset masse af regnvand og spildevand, det vil sige affaldsvand fra køkkenvask, håndvask og toilet, og det når næsten op til knæet. Lygterne kommer i brug, og afslører bland andet toiletpapir og visne blade, der flyder forbi. Kvartermester Benny Fledelius viser vej.

Han var første mand i hullet, og han har et lille måleapparat med, der skal afsløre, om luften indeholder for mange gasser eller CO2, til at nedstigning bliver sundhedsfarlig. Tidligere brugte kloakarbejderne ligesom minearbejderne en fugl i et bur til at teste luften. Faldt fuglen død om, skulle man holde sig fra at gå ned. Benny Fledelius løsner sikkerhedslinen, så vi kan bevæge os frit omkring. Man kan ikke stå oprejst, men må bevæge sig foroverbøjet. Det går langsomt, for støvlerne hænger fast i dyndet på bunden, og væggene er glatte af slim og fedt.

Når klaustrofobien og skrækken for at falde i denne masse har lagt sig, kan man beundre bygningsværket. Dette kloak­anlæg fra 1860erne hører blandt Københavns ældste og består af murede tunneler. Til venstre deler hovedtunnelen sig i to mindre, og til højre fortsætter den en kilometers penge frem til Østerbro Station. Vi bevæger os langsomt i den store tunnel og dukker os ekstra meget for at komme under et gasrør. Fra højre og venstre side løber spildevand fra mindre rør ind i hovedtunnelen. Rotter ser vi ingen af, men de er der rundt om i mørket, og der er mange. Så længe de holder sig i kloaksystemet, er de ikke til gene, tværtimod kan de ligefrem være til gavn, idet de kan gnave forstoppelser bort, forklarer Benny Fledelius.

Efter hans mening er der for meget slam i tunnelen, og der skal tilkaldes en spulevogn. Vi vader langsomt tilbage gennem slammet og finder den lille lysprik foroven, hvor dækslet er taget af. Sikkerhedsline på igen og forsigtigt op af hullet. Den friske forårsluft smager særlig godt efter turen.

Spildevandet løber i byens kloakker frem til forskellige pumpestationer, hvor det grovsorteres, det vil sige at alle mere faste dele sies fra, og vandet løber videre til Lynetten, hvor det renses. På Afløbscenter Kløvermarken, som er en af Københavns tre hovedpumpestationer, pumpes spildevandet ind i et såkaldt ristehus, hvor automatiserede river trækker alt fast stof ud såsom toiletpapir, bind, vatpinde, tandstikkere, gummihandsker, kondomer, cowboybukser, smykker, gebisser, ure, punge, dankort, trusser, briller, bilbatterier, byggeaffald, cykler, og hvad folk ellers kan finde på at smide i toilettet eller kloakken. Ristestoffet vrides for vand og køres i containere til forbrænding.

Tidligere var det kloakarbejdere, der stod med lange river og med håndkraft trak alle faste dele op af spildevandet, og selvom det i dag foregår automatisk, har vi stadig ældre formænd, som ikke er blege for at gå ned og hive tingene op i bøtter, fortæller Benny Fledelius.

Han er oprindelig automekaniker og har arbejdet på Afløbscenter Kløvermarken siden 1979. Han har gravet mange kloakker i hånden, og han beretter, hvordan man brugte en vandslange til at finde bruddet på kloakrøret med. Vandslangen kunne man dreje ned, til den fandt bruddet. I begyndelsen af 1980erne opstod tv-inspektion, hvor man fører et kamera ned til at afsløre fejl og brud. I dag er kameraerne selvkørende. Når fejlen er fundet, kan den udbedres ved en såkaldt relining, hvor man fører en glasfiberstrømpe ind i røret. Herefter ledes vand og damp ind i strømpen, som udvider sig og størkner.

Alt arbejde med tv-inspektion, relining, gravning, sugning og spuling har Københavns Energi outsourcet. Specialarbejderne på Afløbscenter Kløvermarken tager sig navnlig af vedligeholdelse af pumperne på pumpestationerne, som der findes 150 stykker af i København. Det er ikke så ofte, kloakarbejderne er nede i selve kloakkerne.

På Italiensvejens Pumpestation, en hvælvet bygning fra 1930erne efterser Carsten Olsen og Niels Christensen pumperne og tjekker computerskærmene. De smører ventilerne og skifter eventuelt lejer, aksler eller tætninger. Spildevand er nemlig aggressivt ved metaller. De konstaterer, at vandstanden i brønden er for høj. Hvis ikke det kan udbedres på stedet, skal der laves en fejlmelding.

På Grønjordsvej skal Carsten Olsen og Niels Christensen dybt ned for at tilse de enorme forsinkelsesbassiner på størrelse med en fodboldbane. Her opsamles spildevand i ét bassin og regnvand i et andet. I nogle kamre bagtil opsamles vand, som automatisk spuler slammet væk fra bassinerne.

På den måde er kloakarbejderne ikke ret meget i kontakt med slammet. Der er forbavsende lugtfrit i det store, underjordiske rum. Forsinkelsesbassinerne forsinker det pres på ledningsnettet, der opstår under kraftige regnskyl, så man stort set kan undgå overløb til havnen og havet.

Alting ser fint ud på Grønjordsvej, konstaterer Carsten Olsen og Niels Christiansen, før de kører til frokost hjemme på Afløbscenter Kløvermarken. Her skal de vaske hænder, stille deres fodtøj og tage hvide, rene træsko på, før de går i kantinen. Om aftenen er badning påbudt, før de går hjem, og alt arbejdstøjet lægges til vask. Kloakarbejdere er således noget af det reneste, man kan tænke sig.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk