Som ved så meget andet, der skal anbringes i Danmark, er der også i forbindelse med placeringen af det nationale mindesmærke for faldne soldater i nyere tid uenighed om geografien.
I dag har vi Mindeparken i Århus, der hædrer danskere, der mistede livet under Første Verdenskrig, og i Ryvangen i København ligger Mindelunden, for modstandsfolk, der kæmpede mod tyskerne i Anden Verdenskrig.
Jeg mener ikke, at det nye mindesmærke kan placeres i forbindelse med Ryvangen. Det er potentielt konfliktstof, idet der her ligger modstandsfolk, der sloges mod en besættelsesmagt. Og da nogle mener, at vi selv er en besættelsesmagt i Irak, kan vi ikke hædre disse soldater her, siger Jan Baltzersen, der er ekspert i monumenter og selv bosiddende uden for Århus en by han finder velegnet til at huse det nye monument.
Mindeparken i Århus har nemlig en statut om, ... at den fredlyste Plads anvendes til Opstilling af Mindesmærker for Danske, der i det Fremmede har gjort sig fortjent af deres Fædreland.
Jeg synes, Mindeparken er velegnet. Men der skal etableres et helt nyt monument, idet monumentet i Mindeparken er for en længst afsluttet konflikt, og det ville derfor ikke være rigtigt at indskrive navne fra nutidens internationale missioner på det gamle monument, siger Jan Baltzersen.
Han peger på, at en anden mulighed er at placere monumentet et sted, der har symbolsk betydning, for eksempel ved Forsvarskommandoen i Vedbæk eller hos Hærens Operative Kommando i Karup.
Men et monument skal ses, så derfor hælder jeg mere til Århus-løsningen, siger Jan Baltzersen.
Meget tyder imidlertid på, at det nye monument bliver placeret i hovedstaden, idet den eneste kommune, der er repræsenteret i arbejdsgruppen under forsvarschefen, er Københavns Kommune.
Monumentet skal placeres et centralt sted, og et godt bud er København. Det er det, vi sigter efter. Dette monument skal minde om nyere tid og derfor ikke ligge samme sted som andre mindesmærker. Vi begynder en ny tid, siger major Christian Wiggers fra forsvarschefens ledelsessekretariat.
Det synspunkt bakkes op af formanden for veteranforeningen De Blå Baretter, Bjarne Hesselberg:
Når Anders Fogh Rasmussen (V) har besøg af Gordon Brown (britisk premierminister) skal de have mulighed for at gå et sted hen og lægge en krans.
På flere kaserner er der mindeplader over de soldater, som er dræbt fra netop det regiment. På kasernen i Holstebro er der også en mindeplade, og her står blandt andre århusianske Henrik Nøbbes navn. Han var 20 år, da han mistede livet i Irak.
Hans far, Kent Nøbbe, synes, det er en glimrende idé med et nationalt mindesmærke for de soldater, der er blevet dræbt under missioner i udlandet.
Jeg vil gerne have et mindesmærke, hvor alle navnene bliver samlet, og som alle mennesker kan besøge. Og et godt bud ville være her i Århus, som ligger midt i Jylland. Det er her de fleste soldater kommer fra, siger han.
Rådmand Peter Tyssen (R) i Århus har længe presset på for, at Danmark skulle have et nationalt mindesmærke, og han glæder sig over, at det nu er undervejs.
Det er jo rigtigt, at de fleste dræbte soldater kommer fra Jylland, og derfor kunne man lægge det her hos os. Men det er også i orden at placere det i København det skal bare være et synligt sted. Det må ikke gemmes af vejen på en eller anden kaserne, siger han.
Chefen for Jydske Dragonregiment, oberst Kurt Mosgaard, mener også, det er tid for et samlet nationalt mindesmærke, selvom han fremhæver, at mindepladen på Holstebro Kaserne er offentlig tilgængelig.
Med det antal dræbte, vi efterhånden er nået op på, er det rimeligt, at vi får et nationalt mindesmærke og gerne i København. Det er vigtigt for dem, der har mistet en søn, men også for nye soldater, der skal sendes ud. Så kan de se, at vi anerkender dem for at sætte livet på spil til landets bedste, siger Kurt Mosgaard.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
