Et forbud mod, at juridiske dommere bærer tørklæder eller andre religiøse symboler, er rykket tættere på.
Både regeringen og Socialdemokraterne er principielt parate til at indføre forbuddet, hvis det kan ske uden at krænke menneskerettighederne. Socialdemokraterne har efter et to dage langt skænderi vedtaget, at et forbud også skal omfatte politi og forsvar. Dansk Folkeparti går endnu længere og kræver et forbud, som kun omfatter tørklæder.
Det betragter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) dog som problematisk. Han understreger, at man skal respektere de internationale menneskerettighedskonventioner.
Jeg har stor respekt for menneskers personlige religiøse følelser. Men jeg synes, man kan se, at jeg har ret i, at udadvendt fremvisning af disse personlige religiøse følelser fører til megen splid i det danske samfund. Jeg lægger vægt på at have et samfund med stærk sammenhængskraft. Der tror jeg, at det, vi har set med et stærkere og stærkere fokus på religion og religiøse symboler i det offentlige rum, er egnet til at splitte frem for at samle i det danske samfund, siger Anders Fogh Rasmussen.
Regeringen har bedt embedsmænd i seks ministerier undersøge, hvordan reglerne er i andre lande, og om et forbud kan indføres uden at krænke konventionerne.
Ifølge jurist og seniorrådgiver Birgitte Kofod Olsen fra Dansk Institut for Menneskerettigheder vil Danmark fremstå som et land, der ekskluderer andre nationaliteter, hvis forbuddet vedtages. Hun peger på, at eksempelvis politiet er en serviceenhed, der yder service til en mangfoldig befolkningsgruppe. Politiet skal afspejle befolkningen.
Vi har en grundlov og en folkekirke, som giver os lov til at vise vores religiøse tilhørsforhold åbent i samfundet. Forslaget vil fremme angsten for de fremmede. Derudover kan man frygte, at det vil brede sig til mange andre offentlige stillinger som lærere og hjemmeplejere, når det først er blevet gennemført ét sted. Det er også et spørgsmål om ligestilling, fordi vi udelukker indvandrerkvinderne fra arbejdsmarkedet, siger Birgitte Kofod Olsen.
Socialdemokraternes næstformand, Mette Frederiksen, afviser, at muslimske kvinder bliver ekskluderet på grund af et tørklædeforbud.
Det er ikke vores hensigt at ekskludere nogen fra samfundet. Der har været forskellige holdninger i gruppen, og det respekterer jeg. Religiøse symboler skal ikke spille en afgørende rolle i politiet, militæret og hos domstolene, siger Mette Frederiksen.
Et andet socialdemokratisk folketingsmedlem, pensioneret oberst Jens Christian Lund, var tilbage i 2002 medvirkende til, at forsvaret skrinlagde planer om et såkaldt turbancirkulære. Det skulle have åbnet for, at forsvaret fik alternative hovedbeklædninger som for eksempel kalotter, turbaner og tørklæder for religiøse mindretal blandt de ansatte.
Han kalder det helt ude i hampen, når nogen kalder et tørklædeforbud for racistisk eller sammenligner det med jødeforfølgelserne i 1930erne. Han havde selv et hold på omkring 120 soldater i Eksjugoslavien, og deraf havde de 44 anden etnisk baggrund end dansk.
Ingen er bedre til at integrere unge indvandrere end forsvaret. Da der blev talt om at indføre et turbancirkulære, tiggede og bad soldater med anden etnisk baggrund i mit kompagni mig om at få det stoppet. De vidste, at deres forældre ville tvinge dem til at gå med turban eller tørklæde, hvis det blev muligt. Dermed ville det fællesskab, der var mellem dem og alle de andre soldater, blive ødelagt, siger Jens Christian Lund.
Han hæfter sig ved, at både dommere, soldater og politifolk bærer uniform, og netop der skal man ikke give køb. Påklædningen skal være ens, mener han.
Et af de åbne spørgsmål er, om et forbud med religiøse symboler i retssale kun skal omfatte juridiske dommere, eller om det også skal gælde lægdommere. Det er et af de temaer, det tværministerielle embedsmandsudvalg skal undersøge de nærmeste uger.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
ostrynski@kristeligt-dagblad.dk
