Prøv avisen

Psykolog til forældre: Skæld ikke ud, men vær en nærværende rollemodel i stedet

Det handler om at være en rolig, tryghedsskabende og opgavefokuseret forælder, der er tydelig og anerkendende i sin opdragelsesstil, hvis man vil have et harmonisk barn. Sådan lyder budskabet fra psykolog og tidligere skolelærer Rasmus Alenkær, der netop har udgivet bogen "Alt det forældre kan". Foto: Diana Kosaric/Panthermedia/Ritzau Scanpix

I psykolog og tidligere skolelærer Rasmus Alenkærs nye bog ”Alt det forældre kan” advokerer han for den autoritative opdragelsesstil, der både gør op med kæft-trit-og-retning-tankegangen og de såkaldte curlingforældre. Hvis man vil have børn, der har det godt, skal man finde et sted derimellem, mener psykologen.

Da Rasmus Alenkær var 14 år gammel, var han assisterende atletiktræner. Han kan tydeligt huske, da han første gang stod ude på Esbjerg Stadion, hvor en lille hånd pludselig tog fat i hans.

”Der er en, der er ked af det,” lød det fra barnet, der havde søgt hjælp hos assistenttræneren. Det var første gang, følelsen af at være den store, der havde ansvar for de små, skød op i Rasmus Alenkær. Siden da har ansvarsfølelsen siddet fast i ham.

Efter et liv som både skolelærer, psykolog og en masse samtaler med børn i hele Danmark, er hovedopgaven lysende klar for Rasmus Alenkær: Børn skal være i trivsel – og han vil gerne fortælle, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med at være netop det. I sin nye bog ”Alt det forældre kan” guider han forældre til, hvordan de skal tage en lærermester-rolle på sig og samtidig skabe ro, tryghed og fokus i barnets liv. For det er lige det, børnene selv efterspørger: En venlig og nærværende forælder, der sætter tydelige rammer. Hvis et barn oplever, at den voksne har mistet kontrollen, skaber det en utryg fornemmelse i barnet, så det gælder om at være en tydelig, men venlig leder, påpeger forfatteren.

Læs et uddrag af "Alt det forældre kan" her.

Opdragelsesstilen hedder den autoritative stil og skal ikke forveksles med den autoritære metode, selvom ordene minder lidt om hinanden. I et hjem med en autoritær opdragelse, er der relativt strenge regler, som barnet forventes at leve op til uden at stille spørgsmål, da det er de voksne, der bestemmer. Punktum. Hvis barnet gør noget forkert, bliver det straffet - eksempelvis med skældud.

Den autoritative forælder er også en autoritet og er den, der bestemmer i sidste ende, men her er tanken, at den voksne inddrager og lytter til barnet på en stille og rolig måde.

Autoritativ opdragelse er ikke et nyt begreb, Rasmus Alenkær har fundet på, og hvis man interesserer sig lidt for børneopdragelsesteori, lyder det måske også bekendt.

Ikke desto mindre lever vi i en tid, hvor der er brug for noget mere autoritativ tilgang til børneopdragelse, siger psykologen.

”I Danmark har vi haft meget fokus på, hvad det er, børn skal kunne, og det, de kan, skal gerne kunne måles. Og det er også godt, at børnene kan noget - men jeg vil vove at påstå, at når det nogle gange går galt, og børnene ikke føler sig gode nok, bliver stressede eller udadreagerende, er det fordi, vi glemmer, at før, at det der med at kunne noget, egentlig på nogen måde er relevant, så skal børnene være i trivsel,” siger han.

At være i trivsel betyder ikke, at det behøver at være rart hele tiden, eller at der ikke er problemer, for det vil der altid være, påpeger Rasmus Alenkær. Men bogens projekt er at hjælpe forældrene med at hjælpe børnene gennemgå livet på en måde, hvor de kan hjælpe sig selv og opleve en indre tilpashed.

Der er forskellige problemer i alle familier. Et forældrepar, der begge var læger, henvendte sig til Rasmus Alenkær med et tilbagevendende hverdagsproblem: De kunne simpelthen ikke komme ud ad døren om morgenen. De var begge vant til at arbejde i de mest stressede situationer, men hver morgen gik det skævt med at få hele familien ud ad døren. Tempoet var for højt, og børnene havde svært ved at finde ud af, hvad de helt præcist skulle gøre.

Overordnet set er løsningen, at de voksne forandrer tilgangen til problemer, forklarer Rasmus Alenkær.

”Når noget går galt med børn, er det fordi, der er noget, vi har brug for at lære. Opgaver er nogle, man løser ved at forholde sig til dem som opgaver i stedet for problemer eller udfordringer, vi kan smide væk,” siger han.

Den konkrete løsning er, i følge psykologen, at de voksne starter med at sige: Hvad skal der til, for at vi kan komme ud ad døren? Børnene skal stå op, få tøj på, spise morgenmad, børste tænder og så videre. Familien deler derfor i fællesskab forløbet op i delopgaver, og forældrene sikrer sig, at børnene forstår, hvad hver opgave går ud på, og hvad de skal gøre. Man kan eventuelt lave en minut for minut-slagplan, som familien kan øve sig på.

Rasmus Alenkær henviser til et kapitel i bogen, hvor han har skrevet 10 anbefalinger til god opgaveløsning, der blandt andet inkluderer Trivselsmodellen, som bogen vender tilbage til flere gange. Trivselsmodellen er forfatterens bud på et værktøj, man kan bruge til at fremme et barns trivsel. Modellen beder forælderen forholde sig til barnets miljø, relationer og de opgaver, barnet bliver stillet over for.

I en tilspidset situation, kan det kræve meget tålmodighed fra forælderen at ty til Trivselsmodellen, frem for at afreagere.

”Frustrationer er en naturlig del af det at være menneske – bare sørg for, at frustrationerne ikke går ud over børnene,” siger han og fortsætter:

”Det første redskab, jeg giver til den, der gerne vil skælde mindre ud, det er: få styr på dit liv. Straight up, simpelthen! Hvis du går og er sur og frustreret eller har et dårligt job, så se, om du kan få styr på det. Jeg er lidt hård i filten, når det handler om børn, for jeg er 100 procent på deres side,” siger Rasmus Alenkær, der mener, at man så vidt muligt skal holde sig fra at skælde ud. For det første, fordi det noget af det værste, børn ved. Og for det andet, fordi børn ikke lærer noget af at blive skældt ud.

”Når man bliver skræmt, producerer hjernen kotysol og adrenalin. Disse hormoner nedsætter funktionsniveauet i de dele af hjernen, der gør, at vi kan lære og huske. Det vil sige, at det rent neurologisk kan være svært at modtage en besked, når man får skældud – for din råben gør, at du deaktiverer korttidshukommelsen. Du kan også tænde radiatoren og åbne et vindue, nu hvor du er i gang.”

I stedet kan man tale i et lavt toneleje og sætte nogle tydelige rammer, hvor barnet ikke er i tvivl om meningen med budskabet, anbefaler Rasmus Alenkær.

På vejen, hvor han selv voksede op, i en forstad til Esbjerg, var alle mændene sådan nogle sure nogen, der skældte ud, husker han.

”Min far var den flinkeste på vejen og en rigtig god far, men han skældte også meget ud. Da jeg fortalte ham om bogen, sagde han: Den kunne jeg da godt have brugt!”

Mange, der oplevede en autoritær forælder, der skældte ud, da de var børn, fører faktisk den hårde tone videre i deres egen familie, pointerer Rasmus Alenkær, der aldrig selv skælder sine børn ud. Han tog et valg, da de blev født, at det ville han simpelthen ikke udsætte dem for. Ja, de har hørt ham være vred og diskutere med sin kone, men decideret skæld ud har børnene aldrig fået af deres far.

"Det virker meget mere tillidsvækkende, hvis du kigger dit barn i øjnene og i et lavt toneleje fortæller, hvad du forventer af dit barn - og hvorfor," forklarer han, og fortsætter:

"Det kan naturligvis godt være, at man først skal 'markere' med hævet stemme, at barnet skal stoppe en given adfærd. Men umiddelbart efter gælder det om at få stemmen ned i det grønne felt igen."

For ofte er forældres intentioner gode – de vil gerne have deres børn til at lykkes. Men en aggressiv tone hjælper ikke, og hvis man er eftergivende, hvor man så at sige fejer vejen for ens børn, lærer de ikke at tage et socialt ansvar, understreger Rasmus Alenkær. Han forstår godt de forældre, der overservicerer deres børn, for det bunder i en bekymring, tror han. Men mellemvejen er en forælder, der påtager sig ansvaret for at hjælpe sit barn ved at forholde sig til det, ved at opføre sig ordentligt (snakke pænt) og sætte tydelige rammer, som barnet kan forstå meningen med. Det er, ifølge forfatteren, opskriften på at hjælpe et barn med at have det godt.

”Jeg tror, man kan lære meget af børneopdragelse, for det påvirker ens voksenliv positivt. Man kan jo ikke tænde og slukke for at være en god rollemodel – du må bare komme ind i kampen. Så på den måde kan du ikke undgå at blive et bedre menneske, når du tager ansvar for dine børns trivsel."

Rasmus Alenkær føler stadig et ansvar for de børn, han møder på sin vej. Med bogen "Alt det forældre kan" håber han på, at have rustet forældre til at tage den opgave på sig, han selv stiftede bekendtskab med, da han som 14-årig mærkede en lille hånd i sin bede om hjælp.

Rasmus Alenkær har mere end 25 års erfaring med undervisning, udvikling og problemløsning i og omkring grundskolen. Han er vært på sin egen samtalepodcast "Børnepsykologi", der handler om børn, psykologi og pædagogik. Foto: alenkaer.dk