Hvilken kunstart interesserer dig mest?
Må man sige fodbold? I den svenske forfatter Per Olov Enquists roman "Sekundanten" siger forfatteren, at "det skal være en meget kedelig boksekamp, før den ikke er mere spændende end det bedste teaterstykke". Sådan har jeg det med fodbold. Siden min far meldte mig ind i en fodboldklub, da jeg var 10 år, har jeg syntes, fodboldkampe var spændende. Både at kigge på og spille med i. Nu spiller jeg en gang om ugen på et veteranhold i en klub i Ryparken i København under Dansk Arbejder Idrætsforbund. Nogle af os ser gamle og mærkelige ud, når vi løber rundt på banen. Jeg er ikke specielt god til at spille. Men når det en sjælden gang lykkes at spille bolden, sådan som jeg havde tænkt mig det, gør det mig glad.
Hvad har været din største fodboldoplevelse i år?
Det ved jeg sørme ikke... Jeg ser så mange kampe, oplevelsen kan være en enkelt finesse, et kvart sekund i en ellers middelmådig kamp. En kamp, der er svær at glemme ikke så meget på grund af store præstationer, som fordi en tosse løb ind på banen og ødelagde det hele, var selvfølgelig Danmark-Sverige i Parken sidste efterår. Jeg tegnede ham i retten, da han blev dømt. Den bedste kamp, jeg har set i mit liv, var dog Danmark-Sovjet i Parken, grundlovsdag 1985. Vi vandt 4-2, og begge hold spillede fantastisk godt. Preben Elkjær og Michael Laudrup scorede hver to mål. Men i virkeligheden var det Morten Olsen, der styrede hele butikken, både Danmark og Sovjet. Han kostede folk derhen, hvor han kunne forudse, bolden ville komme, og det gav pote. Jeg har selv prøvet at spille imod ham, som veteran, i en turnering i Vordingborg.
Hvilken kulturforestilling har du senest overværet ?
Jeg har lige været i Firenze. Dér så jeg først Michelangelos statue af David, og bagefter var jeg og mit fodboldhold fra Ryparken inde at se Fiorentina vinde 3-1 over Parma.
Hvad vil du anbefale fra det danske kulturudbud lige nu?
Hvis ikke det skal være en søndag eftermiddag i Fælledparken med gratis fodbold på plænen, kan folk gå ind på Det Kongelige Bibliotek og se, hvordan jeg og mine kolleger har tegnet de forskellige statsministre.
Mange spørger, hvorfor jeg fremstiller Anders Fogh Rasmussen som stenaldermand. Men når jeg tegner politikerne, er det deres politik, jeg skildrer, ikke dem som privatpersoner. Det ligger i mit job, at jeg skal kunne kritisere hvem som helst, også dét parti, jeg selv stemmer på. Jeg har altid været en god socialdemokrat, men sådan én befinder sig efterhånden helt ude til venstre. Selvom jeg nu stemmer på Enhedslisten, skal de altså også ha' en over nakken, når de dummer sig.
Med hensyn til de famøse Muhammed-tegninger modtog jeg aldrig brevet fra Flemming Rose og Jyllands-Posten om at medvirke, men havde alligevel sagt nej. Hele sagen smagte for meget af at være en del af regeringens kulturkamp, og den vil jeg ikke spændes for. Men da så nogle muslimer hoppede i fælden med begge ben og begyndte at demonstrere mod tegningerne i København, var der et blad det var ét, der vist skulle sælges til unge indvandrere som bad mig illustrere situationen. Jeg tegnede en muslim, der fik øje på en tegner og ville skyde ham, men kom til at skyde sig selv i foden i stedet for. Bladet udkom aldrig, så jeg afleverede tegningen til "Blæksprutten" i stedet for.
Hvilke andre kulturoplevelser sætter du pris på?
Jeg læser en masse bøger. Hvis jeg ser en film, kan jeg bagefter blive ked af det, fordi jeg føler, jeg har spildt min tid. Sådan er det ikke med bøger. Senest har jeg læst Lasse Ellegaards "Med Gud i hælene". En sindssygt godt skrevet reportagefortælling fra Mellemøsten, som blandt andet fortæller, hvorfor det er så håbløst at gå i krig i Irak. Elle-gaard er gift med en tyrkisk kvinde de er begge tolerante mennesker og alligevel kommer de op at skændes. "Du forstår overhovedet ingenting," siger hun. Hans pointe er, at det er naivt at tro, at Vesten kan komme væltende ind i Irak og vinde befolkningen for sig på 14 dage. Blandt bøger, der betød meget for mig som ung, er J.P. Jacobsens "Fru Fønss". Den gav mig mod til at erkende, at jeg ikke tror på Vorherre. Jeg er ellers opdraget som mormon. Min mor blev omvendt, da hun var ung pige i Trondheim. Også John Steinbecks "Øst for Paradis" gjorde indtryk. Som 16-17-årig identificerede jeg med bogens kiksede tvillingbror. Min tvillingbror var også flottere og bedre til dét med fodbold og piger. Faktisk så jeg filmen, før jeg læste bogen. Det var lidt af en trøst, at jeg var lige så stort et fjols som James Dean.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed i offentligheden ?
Jeg synes, Henry Heerups kunst får for lidt opmærksomhed.
Er der kunstarter, du slet ikke interesserer dig for ?
I mit barndomshjem gik vi ikke i teatret. Min far var fabriksarbejder og min mor husmorafløser. Jeg var gymnasieelev, før jeg kom i teatret første gang. Det kedede mig usigeligt, og det har teater gjort lige siden. Jeg er også blind for digte, hvis ikke Elvis Presley synger dem. Der er dog et digt af Frank Jæger, jeg er meget glad for. Jeg kan ikke huske, hvad det hedder, men han taler om gule kornmarker og slutter med linjen: "nu ejer du en længsel efter dem". Dén sætning kan jeg godt lide. At man kan eje en længsel ...