Forældre anholdt for omskæring af døtre

Et forældrepar fra København er blevet anholdt og sigtet for medvirken til, at deres to døtre blev omskåret i Sudan

Et forældrepar med dansk statsborgerskab er blevet anholdt for at sende deres to piger til Sudan, hvor de blev omskåret. -
Et forældrepar med dansk statsborgerskab er blevet anholdt for at sende deres to piger til Sudan, hvor de blev omskåret. -. Foto: Andy Aitchison.

To piger blev for flere år siden sendt Sudan fra Danmark, hvor de blev omskåret.

Det mener Københavns Politi, som har anholdt forældrene til de to piger og sigtet dem for medvirken til omskæring, skriver Ritzau.

Forældrene er danske statsborgere med sudanesisk baggrund. De to piger er i dag ni og 11 år, men politiet mener, at omskæringen kan være fundet sted for op mod fem år siden, hvor forældrene tog pigerne med til Sudan og fik en tredje person til at fjerne deres ydre kønsorganer.

Yderligere mener politiet at have forhindret, at en tredje datter på fem år blev sendt til Sudan i næste måned for at gennemgå samme operation.

Vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Ove Dahl oplyser, at det var de sociale myndigheder, der skred ind. Ifølge ham er det første gang, at en paragraf i straffeloven fra 2003 om omskæring bliver taget i brug.

Onsdag d. 7 maj 2008 indleder politi og fødevarstyrelsen destruktionen af landmand Jørgen Christensen 200 kreaturer. Jørgen Christensen selv er anholdt og må ikke forlade sit hus der ransages for våben. Politiet har ligeledes lagt en jernring om ejendomme
Onsdag d. 7 maj 2008 indleder politi og fødevarstyrelsen destruktionen af landmand Jørgen Christensen 200 kreaturer. Jørgen Christensen selv er anholdt og må ikke forlade sit hus der ransages for våben. Politiet har ligeledes lagt en jernring om ejendomme Foto: Jesper Kristensen