DER GÅR IKKE EN DAG uden nye historier om stigende priser, fødevaremangel og jagten på både årsager til og løsninger på det, som nogle kalder fødevarekrisen.
På denne baggrund kunne timingen for Europa-Kommissionens revision af den fælles landbrugspolitik (CAP) næsten ikke være bedre.
Tirsdag den 20. maj forelagde jeg i Strasbourg det, som vi kalder landbrugspolitikkens sundhedstjek. Det er ikke en grundlæggende ny reform, men nærmere en indsats for en yderligere modernisering, forenkling og strømlining af landbrugspolitikken i EU.
I al væsentlighed er sigtet at fjerne de resterende forhindringer for, at landmændene kan reagere på markedets signaler og den voksende efterspørgsel efter fødevarer.
SIDSTE EFTERÅR reagerede EU hurtigt på de hurtige ændringer på råvaremarkederne i verden og i Europa. Vi øgede mælkekvoterne, fritog producenter af markafgrøder fra braklægningspligten på 10 procent af arealerne og suspenderede importafgifterne for korn.
Sundhedstjekket giver os mulighed for at iværksætte en række mere vedvarende tiltag for at sætte vores landmænd i stand til at reagere på den nye situation, som vi befinder os i.
Nu skal man ikke tro, at det sker over hals og hoved. Vi har tænkt os godt og grundigt om, og landbrugspolitikkens revision er vidtrækkende. Det passer rigtig godt til den nuværende markedssituation.
Operationen samler en række af de revisionsklausuler, som blev aftalt under den radikale landbrugsreform i 2003, og bringer dem et skridt videre.
VI FORESLÅR EN total afskaffelse af lovpligtig braklægning for at give producenter af markafgrøder frihed til at udnytte deres fulde produktionspotentiale. Selvfølgelig er vi fuldt bevidst om de positive sideeffekter for miljøet, som udsprang af en foranstaltning, der oprindeligt kun skulle standse overproduktion. Med nye foranstaltninger vil vi forsøge at fastholde disse gode sider.
Mælkekvoterne udløber i 2015. De er forældede i et markedsorienteret landbrug. Inden da må vi sørge for at skabe vilkår for en blød landing inden for mejerisektoren og dermed undgå et pludseligt markedssammenbrud den 1. april 2015.
Derfor foreslår jeg en gradvis stigning i kvoterne. En sådan liberalisering med rimelig hastighed vil give producenterne mulighed for at reagere i god tid på voksende global efterspørgsel uden at slå benene væk under det sunde marked, som vi har nu.
Vi må sikre, at interventionen og vores øvrige markedsværktøjer fungerer som effektive sikkerhedsnet i ægte krisetider, dog uden at de stiller sig mellem landmændene og markedssignalerne.
Derfor foreslår vi afskaffelse af intervention for durumhvede, ris og svinekød. For foderkorn bliver interventionen sat til nul. Og for brødhvede, smør og skummetmælkspulver vil der blive lagt ny vægt på udbudsproceduren.
Landbrugspolitikkens reform 2003 var revolutionær ved at afkoble direkte støtte til landmændene. Sagt på en anden måde: Finansiel støtte til landmænd var ikke længere baseret på fremstilling af et specifikt produkt.
Herved fik landmændene frihed til at producere det, som markedet og forbrugerne ønskede, i stedet for at tvinge dem til at holde udkig efter den bedste tilskudskombination.
I for mange tilfælde har det ført til at lamme landmændenes reaktioner på markedets signaler, alt imens de administrative byrder er vokset yderligere.
Derfor må vi presse yderligere på for at få en fuldstændig afkobling med undtagelse af ganske få tilfælde, hvor dette ville medføre tunge omkostninger for økonomien, arbejdsmarkedet eller miljøet.
I 2008 står landmændene over for en række nye udfordringer. For at kunne leve op til dem, skal der penge på bordet, men vi har strikse grænser for vores landbrugsbudget. Derfor foreslår jeg en reduktion af direkte betalinger til landmænd, og at dette beløb flyttes til vores budget for udvikling af landdistrikterne.
Mine forslag vil føre til en stigning på 13 procent i overførsel af midler til udviklingen af landdistrikterne og væk fra direkte indkomststøtte til landmænd, der modtager mere end 5000 euro om året. Disse penge skal styrke programmer til forebyggelse mod klimaforandringen, til vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet.
SOM REAKTION PÅ offentlighedens alvorlige undren over udgiftsfordelingen inden for den fælles landbrugspolitik ville de største direkte betalinger blive skåret mest ned.
Yderligere forslag skal skære i bureaukratiet, omfordele hjælp til landmænd i meget ugunstigt stillede områder og støtte risikostyring, herunder forsikringsordninger mod naturkatastrofer og gensidige kasser mod kriser efter udbrud af dyresygdomme.
Vi afskaffer ligeledes det særlige tilskud til produktion af råstoffer til brug i biobrændsel. EU har nu fået faste målsætninger for brug af biobrændstoffer, og disse penge kan anvendes bedre i biobrændstofsektoren.
Jeg mener, at vi hermed fremsætter en række praktiske og effektive foranstaltninger til yderligere modernisering af den fælles landbrugspolitik og til at give vores landmænd frihed til at leve op til den stigende efterspørgsel på fødevarer.
Mariann Fischer Boel (V) er EU-kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter
