Den poetiske støvfanger

Vilhelm Hammershøi gør comeback i den internationale kunstverden med en stort anlagt udstilling i London

Når Wilhelm Hammershøi og hustruen Ida besøgte London, så boede de altid i Bloomsbury i nærheden af British Museum. I starten arbejdede Hammershøi inden døre, men mangel på et ordentligt lys fik ham til at skifte motiv, og i stedet male bygningen udefra. Fra Britisk Museum. Vinter 1906. Fuglsang Kunstmuseum.
Når Wilhelm Hammershøi og hustruen Ida besøgte London, så boede de altid i Bloomsbury i nærheden af British Museum. I starten arbejdede Hammershøi inden døre, men mangel på et ordentligt lys fik ham til at skifte motiv, og i stedet male bygningen udefra. Fra Britisk Museum. Vinter 1906. Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Hans Petersen.

London var et af Vilhelm Hammershøis foretrukne rejsemål. Fem gange besøgte han den britiske hovedstad, før han i 1916 døde som 52-årig. Nu er han tilbage.

Sommerens store retrospektive udstilling byder på mere end 70 værker af Vilhelm Hammershøi, som er hentet i offentlige og private samlinger i Danmark, rundt om i Europa, USA og Japan.

Udstillingen er dermed en unik mulighed for at se og måske forstå den danske maler, som omformede den danske guldalder til gråtoner. Meget passende titulerer avisen The Guardian Vilhelm Hammershøi som den grå eminence.

Udstillingen har titlen Stilhedens poesi, og stilheden er slående. Der er ingen bevægelse i nogen af de mange billeder. Selv et maleri af hustruen Ida set bagfra, stående med et fad under armen, indikerer, at hun er faldet i staver, gået i stå midt i hjemmets sysler.

Selvom Ida var dedikeret til gemalen Vilhelms kunst, så betød det ikke, at hun sad som en stille model og muse for ham. Vilhelm Hammershøi havde taget fotografiet til sig, så han igen og igen kunne gå tilbage til det samme øjebliksbillede og male ud fra den lille brøkdel af et sekund, hvor verden stod stille.

Fra Ordrupgaardsamlingen kommer billedet, som er blevet synonymt med Vilhelm Hammershøi. I et nøgent rum strømmer solen gennem vinduet. Det er ingen møbler, intet tegn på menneskeliv, men blot solen og dens stråler. Oprindelig havde Vilhelm Hammershøi kaldt billedet for Solstråler, men ændrede senere titlen til Støvkornenes dans i solstrålerne.

Han malede billedet i år 1900, og det er netop motiverne fra det hammershøiske hjem, der dominerer udstillingen. Langt de fleste er malet i Strandgade 30 på Christianshavn, og viser hjemmet fra alle sider og kanter. Både med og uden Ida og med de sparsomme møbler, som blev flyttet rundt for at passe til motivet.

Hammershøi malede imidlertid også naturbilleder. På udstillingen kan man se udviklingen fra de tidligste forsøg på at male stråtækte bondegårde, over træer ved Fortunen i Dyrehaven til Gentofte Sø. På sidstnævnte kan man se Kongevejen i baggrunden. Selv i 1903 var det en af de mere trafikerede indfaldsveje til København. Men for Hammershøi er det blot en grå stribe langs en allé af træer. Her er igen intet andet tegn på menneskeliv.

Menneskene findes heller ikke i de mange arkitektur- malerier, han malede. Christiansborg går igen i flere malerier. Blandt andet fordi mæcenen Alfred Bramsen lod ham arbejde fra sin lejlighed på Frederiksholms Kanal. Selvom slottet var brændt ned få år før, så vælger Vilhelm Hammershøi at male den tilbageværende del fra en vinkel, hvor det er umuligt at se brandtomten.

Hammershøis sidste maleri viser hustruen Ida, som sidder med sit sytøj ved spisebordet i hjemmet Strandgade 25, hvor parret boede de sidste år. Billedet er malet året før Hammershøis død i 1916. Han blev hurtigt glemt og i mange år set som gammeldags og farveløs i en ny tids eksperimenterende farveståler. Først i 1970erne, fremgår det af udstillingen, blev Hammershøi i bogstaveligste forstand støvet af. Og nu byder udstillingen i London så op til en ny, stille dans med den poetiske støvfanger.

Vilhelm Hammershøi, The Poetry of Silence på Royal Academy of Arts. Til den 7. september. National Museum of Western Art, Tokyo. Til 7. december

norum@kristeligt-dagblad.dk

Poesien i Vilhelm Hammershøis billeder er udtalt i det nøgne billede ”Støvkornenes dans i solstrålerne” fra 1900. Billedet hænger til daglig på Ordrupgaard. –
Poesien i Vilhelm Hammershøis billeder er udtalt i det nøgne billede ”Støvkornenes dans i solstrålerne” fra 1900. Billedet hænger til daglig på Ordrupgaard. – Foto: Pernille Klemp.
I et brev beklager Vilhelm Hammershøi sig over, at han ikke har tid nok til at male naturbilleder, fordi kunderne vil have billeder med interiør. Men i 1901 maler han Ved Fortunen, Jægersborg Dyrehave. –
I et brev beklager Vilhelm Hammershøi sig over, at han ikke har tid nok til at male naturbilleder, fordi kunderne vil have billeder med interiør. Men i 1901 maler han Ved Fortunen, Jægersborg Dyrehave. – Foto: Statens Museum for Kunst.