Fortrængningens etik

Etisk set

Man er jo kun et menneske, kan enhver af os sige om sig selv og derved føle en vis lettelse, fordi ordet kun jo indebærer, at hverken én selv eller andre dermed kan forvente, endsige forlange så meget.

De etiske fordringer får på den måde en mere teoretisk karakter, som kan debatteres, men sandheden ligger ikke længere i handlingen, som Søren Kierkegaard ellers hævdede.

Problemet er, at det gør den bare alligevel sandheden. Den er der stadig, selvom den ikke opleves på bevidsthedens overflade, og hvis et eller andet i vort liv har været etisk problematisk, så ligger sandheden om det et eller andet sted i sindet og murrer. Det trætter og tapper kræfter, for også underbevidsthedens processer kræver deres energiforsyning. Etisk fortrængning er kort sagt ikke gratis.

Helt uventet kan noget så pludselig komme op til overfladen. Ved et møde i en højskoleforening fortalte en deltager mig om sin forlegenhed, da hendes teenagedatter en dag pludselig spurgte, om hun havde været udsat for fosterdiagnostik, mens hendes far og mor ventede hende. Tusind tanker for gennem hovedet på moderen i et sekund eller to, inden hun svarede, som sandt var, nemlig ja.

Spørgsmålet var kommet helt bag på hende eller måske rettere: Det kom helt bag på hende, at hun oplevede det som problematisk at måtte svare ja, og at det ville have været en befrielse, hvis hun havde kunnet sige nej.

Men værre blev det, da datteren så stillede sit næste spørgsmål. Hvorfor gjorde I det?

Sandheden om hensigten med, at samfundet stiller fosterdiagnostik til rådighed, og at forældrene tager imod tilbuddet, kom pludselig ud af fortrængningens mørke og stod lysende klar for både moderen og teenagerdatteren.

Jeg mindes ikke, hvad moderen konkret svarede, men jeg kan udmærket huske hendes beretning om, hvor tungt det havde været at komme igennem den samtale. Datteren havde jo med det samme forstået, at hvis der havde været noget i vejen med hende, så ville de ikke have haft hende. Fosterdiagnostik handler som bekendt om at give et beslutningsgrundlag for, om man vil have barnet eller ej.

Moderener et ærligt menneske; hun søgte ikke at sno sig uden om, men vedgik, at ja, de havde fået foretaget fosterdiagnostik. Men jeg tror også, at hun meget gerne ville have kunnet svare, at nej, det havde de da ikke, for datteren var jo deres barn, og de ville da have taget imod hende med åbne arme uanset hvad. Deres kærlighed stillede hverken dengang eller nu betingelser for at acceptere hende og hvad skulle de så have brugt en fosterundersøgelse til?

Tilbage ligger nu en bevidsthed hos datteren, som hun må bære rundt på: Hvis der havde været noget i vejen med mig, ville de ikke have haft mig.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen samt medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm