En ring på vandring

Hæderlig fortælling om 1700-tallets brydningstid

En ring på vandring

"Den blå safir" er en roman af Vibeke Arndal, og safiren sidder på en guldring i storfruen Susanne Brahes varetægt. Hun er både storfrue til Østrupgård på Fyn og patronesse for Odense adelige jomfrukloster, men afholdt er hun ikke med sit vansirede ansigt og sin hårde fremfærd over for sine ansatte.

Men en dag i 1759 kaster hun mere eller mindre ubevidst en dyrebar ring bort, og selvom hun iværksætter en eftersøgning, er og bliver den borte. Dog falder den i bødlen Ketils hænder, hvorfra den vandrer videre til en flyvsk og charmerende drukkenbolt ved navn Johannes (der sjovt nok har samme alder og visse biografiske træk til fælles med den noksom bekendte digter Johannes Ewald), og atter vandrer ringen til taterdrengen Jon og ender sluttelig bogstavelig talt i enden på en lille pige.

Safiren har en næsten magisk betydning, og for hver ejermand virker den som en chance for at ændre ved det vedtagne.

For Susanne Brahe bliver det til en omformulering af hendes hidtidige liv, for Ketil at han opgiver det bøddelarbejde, han ellers var født til, og taterdrengen Jon lærer noget om ikke at stjæle.

Romanen fungerer fint i sin beskrivelse af de forandringer, der sker i 1700-tallets Danmark. Det er ikke længere "skomager bliv ved din læst", men der er muligheder og nye indsigter på vej. Den er ligetil og hæderligt fortalt uden de store falbelader, og persontegningerne er skarpt skårne og ikke uden en vis underfundig opfindsomhed. Vibeke Arndal har en lidt for stor hang til at udpensle sine pointer, men i det store og hele er dette ganske læseværdigt, og kompositionen fejler ikke noget.

Vibeke Arndal: Den blå safir. 221 sider. 299 kroner. Lindhardt og Ringhof.

kultur@kristeligt-dagblad.dk