Udgivelsen af de mængder af breve, der flød mellem kronprins Christian Frederik, den senere Christian VIII, og de augustenborgske hertuger, er nu fuldendt. I femte bind er det overvejende svogeren Frederik August, prinsen af Nör, der fører pennen. Meget handler om hestevæddeløb og jagter, men også allerede i 1821 luftes der nationalistiske synspunkter i brevene.
Siden bliver spørgsmålet om augustenborgernes indplacering i kongerigets rangorden af stor betydning, da disse ikke vil tilsidesættes for den hessiske familie. Efter kong Christian VIIIs forsøg på at tøjle magten i hertugdømmerne og hans arbejde for en demokratisk grundlov i 1846 fryser vandene til. Tonen bliver skinger; der formuleres ultimative krav fra Gottorp og Augustenborg. På tærskelen til de store problemer, som Martsrevolutionen 1848 i Tyskland medfører, dør kongen.
Årsagen til kongens død og de realpolitiske baggrunde for modsætningerne mellem de to hoffer findes i det afsluttende bind, der kan læses selvstændigt. Anders Monrad Møller skriver levende og muntert om hele det alt for store projekt med at udgive Christian VIIIs breve. Han søger han ud fra brevene at tegne et nyt billede af den kloge og velovervejede konge med den åbenlyst store charme. Desuden af dronningen, der var klemt som søster til de oprørske augustenborgere. Her ses den betydning, en så stor brevudgivelse har, skønt resultaterne har været over 70 år undervejs.
Christian Frederik var ikke blot en ekskonge i lediggang siden tabet af Norge i 1814; han foretog en stor Italiensrejse i begyndelsen af 1820erne og blev en vigtig kraft som præces for Kunstakademiet. Han skaffede lovende kunstnere og videnskabsfolk underhold, forøgede møntsamlingen og grundlagde ved sine indkøb i Italien den nuværende antiksamling på Nationalmuseet.
I dette arbejde gjorde han brug af tidens kyndigste og lærdeste mand, P.O. Brøndsted (1780-1842). Denne danske polyhistor blev genstand for en international konference i 2007 i anledning af Nationalmuseets 200-årsjubilæum. Brøndsted var sammen med G.H.C. Koës blandt de første arkæologiske rejsende til Grækenland.
Han beskæftigede sig indgående med Partenontemplets skulpturer og havde som dansk agent, diplomat, i Italien stadigt sit arkæologiske blik med. Han tænkte altid i baner, der kunne fremme fædrelandets ære på kunstens og kulturens område. Således besørgede han afstøbninger af mønter og skulptur. Han fremmede undersøgelser af arabiske mønter og skaffede kongen kontakt til ejerne af store samlinger af syditaliske vaser.
Det er bestemt ikke fordi vi i Danmark ikke kender og ærer Brøndsted, men det er nok så vigtigt i en international sammenhæng at holde fast ved hans indsats. Publikationen om Brøndsted er skrevet af fortræffelige danske kendere af manden og tiden.
Dog er de udenlandske bidrag nok de mest spændende, da disse eksperter sætter Brøndsted ind i nye sammenhænge. Der er tale om en videnskabelig publikation på højeste niveau med et nyttigt katalog over portrætter af Brøndsted. Et bind, der opsamler, så man nu foreløbig har det, man kan kalde bogen om Brøndsted.
Kong Christian VIII.s breve, bd. 5, Augustenborgerne. Frederik August og Henriette, bd. 6, Om brevene, udgivelsen, problemer og perspektiver, supplement, registre, v. Anders Monrad Møller, pris pr. bind 250 kr., Det kongelige danske selskab for fædrelandets historie.
Peter Oluf Brøndsted (1780-1842): A Danish Classicist in his European Context, red. Bodil Bundgaard Rasmussen, Jørgen Steen Jensen, John Lund & Michael Märcher, Historiskfilosofiske Skrifter, 31, 322 sider, 300 kroner. Det Kongelige Danske Viden-skabernes Selskab.
historie@kristeligt-dagblad.dk