Hvorfor har du skrevet bogen?
Fordi jeg ikke kunne lade være. Det samme svar kan jeg give for hele min produktion. Som med alle mine foregående bøger og som med alt, hvad jeg rører ved, gik historien i hjertet, før jeg fik den på hjernen. Det er altid rækkefølgen fra mig. Sådan var det også dengang, jeg var journalist. Det er en hård proces, men det er også dejligt, at jeg i mange år kun har gjort det, jeg ikke kunne lade være med at gøre.
Det, der gik i hjertet på mig ved "Sekstetten", var de mennesker, der kom i klemme. En fatal situation, som for altid ville ramme og berøre koner og børn. Der var bål, brand, og der var aske.
Idéen til bogen opstod, fordi en tante til mig kom og gav mig nogle mapper med regnskabsprotokoller fra Finansministeriet fra 1924 samt cirka 200 avisartikler fra samme periode om en sag, som min farfar var involveret i. En bedragerisag, som han som embedsmand blev sat til at oprulle. Han fik medlidenhed med de seks forbrydere, og det berørte ham dybt, dengang de blev dømt. Det var et interessant møde med en embedsmand, som vægtede pligt og moral ligeligt. Og når jeg genkalder mig min farfar, så var han berørt af mødet med de mænd, som han var tvunget til at fælde.
Hvilke bøger og forfattere læser du selv?
Jeg læser altid faglitteratur og skønlitteratur sideløbende. Jeg kan sagtens læse tre, fire, fem bøger ad gangen, så længe de bliver boende dér, hvor jeg begynder at læse dem. En bog må for eksempel ikke flytte fra stuen og ind i soveværelset. I øjeblikket læser jeg "Eichmann i Jerusalem. En rapport om ondskabens banalitet" af Hannah Arendt. Den læser jeg i karnapstuen om aftenen. Det er en god bog, men også en styg bog. For hun konkluderer, at der bor en Eichmann i enhver. Ofret, der elsker sin bøddel.
Jeg læser også "Allierede" af den norske forfatter Vibeke Lykkeberg. Så læser jeg lidt lyrik hver eneste dag. Digtene ligger rundt omkring i mit hus, så jeg læser dem, hvor jeg møder dem.
Så læser jeg fagbøger om ting og sager, som ikke vil slippe mig. Jeg vil gerne have mere fred i mit hjerte og hjerne til at skrive. Jeg tænker, at hvis jeg læser om det, så slipper det mig nok.
Hvad betyder anmeldelser for dig?
I de senere år har jeg følt mig ret overlegen, hvad den slags angår. Jeg har hvilet i mig selv og ikke taget det forfærdeligt nøje. Men denne gang har det slået hårdt. Så hårdt, at jeg har spurgt mig selv, hvorfor jeg udsætter mig selv for den slags. Hvorfor tillader jeg offentlige slag i situationer, hvor jeg giver mig selv helt ud til det yderste af neglene.