Bispevalg i København. Præster og menighedsråd har fælles sag

MANDAG DEN 3. november mødtes omkring 150 præster og menighedsrådsmedlemmer til et debatmøde om ønsker til den kommende københavnske biskops profil. Det kunne man læse om i Kristeligt Dagblad den 5. november.

Samme dag kritiserer Torben Larsen, at mødet blev afholdt. Ja, man skal høre meget, før ørerne falder af! Det er naturligvis rigtigt, som Torben Larsen skriver, at vi befandt os midt i et menighedsrådsvalg. Men de fleste steder var der sat navne på dem, der i de kommende fire år udgør rådet. Vi inviterede præster og rådsformænd eller en anden repræsentant fra rådet så også de råd, der endnu ikke havde konstitueret sig, kunne lade sig repræsentere.

Det betød, at der på mødet var omtrent lige mange præster og valgte rådsmedlemmer. Også det finder Torben Larsen kritisabelt. For menighedsrådsmedlemmerne udgør jo reelt flertallet. Ja, det ved alle, men jeg deler ikke Torben Larsens underliggende præmis om, at præster og rådsmedlemmer har principielt forskellige interesser, når det gælder valg af biskop. Hvad debatten den mandag aften da heller ikke tydede på. Her var debatten præget af stor åbenhed og behageligt fri for den kløft mellem præster og menighedsråd, som Torben Larsen forsøger at tale frem.

PÅ MØDET BLEV de fremmødte bedt om at forholde sig til en liste over de forventninger, man kan stille til, hvad en biskop skal kunne. Herefter blev de bedt om i grupper at prioritere dem.

De fire højest prioriterede forventninger til en ny københavnsk biskop på mødet var: 1) At føre tilsyn med præster og menigheder og inspirere samme. 2) At være teologisk formidler/dygtig teolog. 3) At have personlige egenskaber og 4) At lede stiftets administration (forvaltning og udvikling). Man kan finde hele listen og pluk fra debatten på mødet på www.bispevalg.dk og så kan man jo selv bedømme, om der er fugls føde på Torben Larsens bekymring om, at præsterne skulle have sat sig på dagsordenen.

Torben Larsen er en dreven kirkepolitiker og en central skikkelse i det københavnske kirkeliv. Han ved så godt som jeg, at der ikke er nogen koreografi for den fase af et bispevalg, der går forud for opstillingen af kandidater. Vi danser alle sammen det bedste, vi har lært.

MØDET HIN MANDAG var udløst af, at der gennem flere uger havde været hektisk aktivitet med at samle stillere bag konkrete kandidater. Det er en lukket proces, der meget let låses fast, når man samler sig om konkrete personer.

Mødet var et forsøg på at åbne processen ved at løfte debatten op over navneniveauet. Og dermed mener jeg, at det tjener præcis det formål, Torben Larsen efterlyser, nemlig demokratisering af folkekirken.

For det gælder om at finde den bedste til det embede, der bliver ledigt, når Erik Norman Svendsen går af. Men at finde den bedste lykkes kun, hvis vi først spørger, hvad det er, man skal være bedst til.

Mødet den aften gav de første bud på, hvad en kommende biskop i København skal kunne. Den proces er ikke slut. Men nu er den begyndt. Og Torben Larsen og andre kan stadig nå at være med.

Peter Birch er sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn