Vi træner os til ro i sjælen

YOGA: Det er sindets stop-knap i en travl tid, mener en idrætspsykolog. Men er den populære træningsform også indgang til et religiøst rum?

Som en plade, der ikke vil stoppe, kører tankerne inde i hovederne på mange af os. Fænomenet har længe været kendt hos mennesker, som lider af stress eller depression, men den stadig kværnende strøm af tanker er i dag blevet det moderne menneskes usynlige, plagsomme følgesvend. Så mens tanker om fyldte vasketøjskurve, arbejdsopgaver med overskredne deadlines og weekendens middagsaftale afspilles igen og igen, så leder stadig flere efter den knap, som kan stoppe den nærmest udmattende strøm af tanker.

Når stadig flere danskere, som beskrevet i dagens udgave af Kristeligt Dagblad, sætter tid af til at dyrke yoga, skyldes det ifølge idrætspsykolog lektor Reinhard Stelter, Københavns Universitet, et ønske om at trykke på sindets stop-knap.

Men hvis hverdagen i forvejen er presset, og det eneste, man drømmer om, er et frikvarter, hvorfor så ikke drikke en stille kop kaffe eller unde sig selv en eftermiddagslur i stedet for at melde sig til en yogaklasse og dermed føje endnu en aktivitet til en hverdag, som opleves overbooket? Hverken kaffen eller luren kan ifølge Reinhard Stelter give den ro, som mange finder, når de meditativt udfører yoga-øvelserne. I dag oplever mange, at de ankommer til sig selv, når de søger ind i deres krop, forklarer han.

I yogaen fokuserer man på vejrtrækningen og nogle umiddelbare kropslige kendsgerninger, som for eksempel udstrækning af muskler eller afslapning, og dermed fjerner man sig fra den bestandige strøm af tanker og får den eftertragtede oplevelse af at være til stede i nuet. Kroppen er den sidste ressource, vi har, til at forankre os i os selv. Tidligere var vi forankret i familien, religionen og et stabilt socialt netværk, men i dag er der sket en social løsrivelse, og vi bliver hele tiden udfordret til at forankre os i skiftende sociale kontekster, hvilket er svært, hvis man ikke er grundfæstet i sig selv, siger Reinhard Stelter.

Den brede interesse for yoga siger ifølge chefredaktør Christina Bølling fra motionsmagasinet Fitliving også noget om danskernes forhold til sundhed. Vi har både taget minimælk og motionsløb til os, ligesom mange holder et vågent øje med pilen på badevægten. Men kroppen skal ikke blot være i form, den skal også give os oplevelser.

Træning er ikke bare noget, som skal overstås, for vi har nået et punkt, hvor mange gerne vil have sjælen med i træningen, og det får man, når man dyrker yoga og mediterer, fordi man finder ind i en fordybelse. Der er et element af selvforkælelse over at give sig god tid til øvelserne og fokusere på ens åndedræt, siger hun.

Er der en kobling mellem den voksende interesse for yoga og danskernes ofte omtalte øgede interesse for åndelighed? Indirekte er der en sammenhæng mellem at fordybe sig i øvelserne på yogamåtten og interessen for det åndelige, mener lektor Reinhard Stelter. Oprindelig er yoga en filosofisk retning inden for hinduismen, hvor de fysiske øvelser bliver set som en måde til at opnå religiøs indsigt. Selv om den yoga, danskerne dyrker, på mange måder er fjern fra hinduismen, bringer yogaen ifølge Reinhard Stelter deltagerne ind i et religiøst rum.

Yoga har en religiøs forankring, man ikke kan se bort fra. Når man praktiserer yoga, så skaber man et rum i sindet for det kontemplative, som bedst kan beskrives som en form for tomhed, hvor man kan tage nuet ind, siger Reinhard Stelter.

Lige så længe danskere har udfordret kroppen med yogaøvelser, har det været diskuteret, om yoga er en religiøs praksis. Diskussionen bølger fortsat, selvom de fleste iagttagere er enige om, at yoga af de fleste bliver set som en form for gymnastik og ikke forbindes med hinduismen. En af dem, som har fulgt diskussionen i en årrække er personalekonsulent Pernille Aagaard, som i mange år var formand for Ikon-Danmark, Informations- og samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet.

Jeg har endnu til gode at møde den yogalærer, som ikke tror på reinkarnation. Naturligvis kan man dyrke yoga som en skånsom gymnastik, men ligesom man ikke kan gå i kirke i en årrække uden at blive påvirket af det, så kan man heller ikke dyrke yoga på et dybt plan uden at blive optaget af det fysiske og åndelige system, som ligger til grund for øvelserne, siger hun.

Men den yoga, som har appel til danskerne, er nærmest ligeså fjern fra den hinduistiske rod, som risalamande er fra det franske køkken. Det konkluderer lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marianne Qvortrup Fibiger, som har specialiseret sig i indiske religioner.

I hinduismen er yogaens udgangspunkt, at man skal fraskrive sig kroppen, så selvet ikke er bundet til det fysiske, men i den vestlige kultur bliver yogaen set som et redskab til at få balance i kroppen og opnå veltrænet ydre.

Ifølge den hinduistiske tradition skal yogaøvelserne desuden hjælpe den enkelte til at blive sat fri af reinkarnationen. Det formål vil næppe kunne genkendes af danskere, som tror på reinkarnation. Vestlige tilhængere af reinkarnation ser ikke genfødsel som noget, man skal undslippe, men snarere som en mulighed, siger hun.

Der, hvor yogaens oprindelige filosofi harmonerer bedst med tidens idealer, er i yogaens fokus på den enkelte, mener Marianne Qvortrup Fibiger. Når du dyrker yoga, er det din vejrtrækning, dine skuldre og dine fysiske spændinger, det handler om.

Du kan kun dyrke yoga, hvis du tager udgangspunkt i dig selv. Yogaens tradition legitimerer en rendyrket orientering mod individet, siger hun.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk