Præst: Læg påsken fast på bestemt dato

Påsken skaber hvert år forvirring for familierne, og derfor burde datoen lægges fast, foreslår et medlem af den engelske kirkes besluttende organ

Skal påsken lægge en den samme dato hvert år - eller et sted mellem 22. marts og 25. april?
Skal påsken lægge en den samme dato hvert år - eller et sted mellem 22. marts og 25. april?.

Hvornår falder påsken i år?

Svaret kan variere fra 22. marts til 25. april. Og det skaber forvirring og kaos i familierne, mener den britiske præst Andrew Dow, der foreslår, at påsken lægges fast på samme datoer hvert år. Det skriver The Daily Telegraph.

Påskedag faldt sidste år 23. marts, hvilket er det tidligste siden 1913. Det fik nogle britiske skoler til at give eleverne fri langfredag, mens andre udskød fridagene til april.

Andrew Dow er medlem af The Church of Englands besluttende organ, den generelle synode, og han har nu en opfordring:

- At denne synode, opmærksom på den forvirring og de forstyrrelser, der skyldes påskens skiftende datoer, beder ærkebiskoppernes råd om at samarbejde med regeringen og de relevante økumeniske organer for at fastlægge en dato for påsken i en weekend i foråret, der passer til kirkens mission i landet, de små menigheder og berfordrende for uddannelsessystemet, siger Andrew Dow.

Kristne blev enige om påskens placering - bestemt til at ligge den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn på et kirkemøde i Nikæa i 325.

Der ser ikke ud til at være opbakning til Andrew Dows opfordring.