Sosu-assistentens søn skal have lige så gode muligheder for at lære og komme videre i uddannelsessystemet som gymnasielærerens datter.
Et af målene i den danske folkeskole er at bryde den sociale arv, men som bekendt går det ikke så godt. Det er fortsat akademikernes og middelklassens børn, der fylder på de videregående uddannelser, og alt for mange elever forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter.
En ny opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at folkeskolens elever generelt klarer sig dårligere end privatskolernes, hvor børnene i nogle fag i gennemsnit ligger en hel karakter over eleverne i folkeskolen.
Forskellen mellem elevernes karakterer i folkeskolen og privatskolen siger flere ting. Noget af forskellen kan forklares med, at eleverne i privatskolerne kommer fra økonomisk og socialt bedre stillede hjem, end tilfældet er med børnene i folkeskolen. Mor og far har valgt at betale en vis del af skolegangen af egen lomme, fordi de har ambitioner på barnets vegne.
Det kan være, forældrene går efter et særligt værdisæt, foretrækker en lavere klassekvotient eller en skole med færre tosprogede børn, end tilfældet er på den lokale folkeskole. Forældrene har med andre ord taget stilling til deres børns skolegang. De betaler, og dermed vil de også have succes ellers har pengene været spildt.
Men når der er tale om en forskel på helt op til en karakter, kan kløften ikke alene forklares med sociale og kulturelle forskelle. Privatskolerne kan noget, folkeskolen ikke kan, og der er god grund til, at folkeskolen lader sig inspirere af de gode eksempler. Folkeskolen må i højere grad søge at skabe et fælles værdisæt og få forældre, elever og lærere til at bakke op, så der skabes en stolthed, og alle føler sig forpligtede på fællesskabet. Dertil kommer, at det også kan være nødvendigt med mere af den disciplin, som kendetegner flere af privatskolerne. Når der er faste rammer, behøver børnene og forældrene ikke konstant at udfordre grænserne, men kan koncentrere sig om at lære. Og det kommer navnlig de svageste til gavn.
Hvis ikke folkeskolen strammer sig an, er den ikke længere førstevalget for de bedst stillede, og vi risikerer, at de velstilledes børn går på privatskoler, mens elever fra ressourcesvage familier bliver tilbage i folkeskolen. Sådan er det til dels gået i Købehavn, hvor 38 procent af de akademiske familier har valgt en privatskole. Resultatet er en folkeskole, hvor udfordringen med at bryde den sociale arv er næsten håbløs, idet de, der bliver tilbage i klasseværelserne, er de svageste. Og det er ikke attraktivt.
kdh