Navnet Per Petterson er efterhånden godt kendt i Danmark og med god grund. Sjældent møder man en så indtrængende stemme fortælle om livets sorger og glæder. Bøgernes mørke og lyse episoder kontrasterer hinanden, og de gengiver alle sammen en bevægende historie om nordmanden Arvid, som angiveligt har meget tilfælles med forfatteren.
Man bliver nærmest afhængig af bøgerne om Arvid, og forklaringen er den, at hver bog er en kunstnerisk bedrift. Hver bog rummer en personligt formuleret søgen efter forståelse af livet, døden og alt det, der ligger ind imellem. Per Pettersons romaner henvender sig til hvem som helst, men betyder formentlig noget forskelligt for os alle.
Den nye roman udspiller sig hen over nogle få dage i november 1989, mens Berlinmuren falder. På romanens første sider fortælles det, at Arvid er på vej ind i en skilsmisse uden at ville det, og at Arvids mor har fået konstateret kræft. Moderens reaktion er fattet, hun samler sine sager og rejser alene til en lille nordjysk havneby. Her har familien et sommerhus, og her er hendes ældste søn født. Hun har brug for at være alene uden sin mand, der passivt lader hende rejse.
Arvid derimod kan ikke være alene, og han kan heller ikke være sammen med sin kone. Han rejser fra sin familie ned til moderen for at være sammen med hende.
Deres forhold til hinanden er ikke ukompliceret. Når han nærmer sig hende, skubber hun ham bort eller holder ham på afstand. Ingen får lov at komme hende nær. Hun har ikke brug for andre for at gøre sit regnskab op over et liv, der ikke blev, som hun havde håbet, sammen med en mand, hun ikke elskede. Den ukuelige livsvilje hos moderen er intakt til det sidste: "Jeg er ikke bange for at dø. Men jeg vil faneme ikke dø nu," siger hun hårdt.
Den samme vilje til at fortsætte livet og overkomme sin skilsmisse er Arvid i besiddelse af, men han plages fra tid til anden af afmægtighed og desperation over sin egen situation. Afmægtigheden kommer til udtryk, når han sidder alene i en lille båd og tænker, at han sandsynligvis aldrig har følt sig så nedtrykt, som han føler sig nu. Arvid er mindst lige så optaget af sit eget livs krise, som han er bekymret for moderen, og det er han fuldt ud bevidst om. Han har dog ikke selvmedlidenhed, og selvom romanen har titlen "Jeg forbander tidens flod", er der ingen sentimentalitet at spore hos hverken Arvid eller hans mor. I de dage, der går i november 1989, tænker Arvid tilbage på sine første lykkelige år sammen med sin kone. Det var en beruset tid, som ikke mere er. Så nøgternt gør han sit eget regnskab op.
Per Pettersons nye, mesterlige roman er med rette indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2009. Den danske oversættelse føles smidig og virker pålidelig. Kun synd, at bogens billige og ufikse smudsomslag ikke matcher det dyrebare indhold.
Per Petterson: Jeg forbander tidens flod. Oversat af Annelise Ebbe. 252 sider. 298 kroner. Batzer & Co. Udkommer i dag.
kultur@kristeligt-dagblad.dk