Sydafrikas fattige satser stadig på ANC

Sydafrika holder i dag sit fjerde demokratiske valg - 15 år efter, at apartheid blev afskaffet. Der er ingen tvivl om, at ANC endnu en gang vinder valget, selvom partiet ikke har formået at forbedre hverdagen for landets store flertal af fattige

Tilhængere af ANC ved et valgmøde i weekenden. Den nye partileder, Jacob Zuma, støttes af fagforeningerne og de venstreorienterede kredse i ANC, og derfor er det på sin vis et andet ANC, der er gået til valg denne gang. Det kan måske give rum for nogle af de forandringer, som de fattige har drømt om i årtier. -
Tilhængere af ANC ved et valgmøde i weekenden. Den nye partileder, Jacob Zuma, støttes af fagforeningerne og de venstreorienterede kredse i ANC, og derfor er det på sin vis et andet ANC, der er gået til valg denne gang. Det kan måske give rum for nogle af de forandringer, som de fattige har drømt om i årtier. -. Foto: JOHN MOORE Denmark.

Nelson Mandela fik det sidste ord. "Målet for vores parti må være at udrydde fattigdom og sikre et bedre liv for alle", lød budskabet fra den skrøbelige 90-årige landsfader, Sydafrikas tidligere præsident, til de 100.000 mennesker, der var mødt op for at høre ham på partiets sidste valgmøde i søndags.

I dag afgør omkring 23 millioner sydafrikanere så, hvor stort et flertal de vil sikre ANC - Sydafrikas 97-årige oprørsbevægelse og dominerende politiske parti. Givet er det, at partiet, der har haft den ubestridte magt siden det første demokratiske valg i 1994, også vinder valget i dag og dermed kan danne regering for fjerde gang. Uanset at det hverken lykkedes for Mandela selv eller hans efterfølger, Thabo Mbeki, at indfri løfterne om en bedre hverdag til det store flertal af ANC's vælgere.

- Apartheid var den ydre skal om en dyb ulighed. Og den ulighed er det ikke lykkedes at gøre op med, siger Gorm Gunnarsen, ph.d. i Sydafrikas historie og forfatter til flere bøger om landet.

En række græsrodsbevægelser, som samler forskellige grupper af fattige, blandt andet De Jordløses Bevægelse i Johannesburg, har gjort deres stilling op. De nægter at stemme. Det samme skete ved valget i 2004, hvor de jordløse anbefalede en boykot af valget under sloganet: "Ingen jord. Ingen stemme". Dengang kostede det bevægelsens medlemmer både tæv og arrestationer. Jordreformer har de til gengæld ikke set meget til. Ej heller flere job, bedre boliger eller skoler til deres børn.

Som de fleste andre fattige sydafrikanere har de jordløse stadig de forbedringer til gode, som politikerne har lovet dem lige siden den første valgkampagne. Side om side med den rigdom og udvikling, som gør Sydafrika til kontinentets mest velstående land generelt set, eksisterer en ekstrem armod og ulighed. Over halvdelen af landets omkring 50 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen, mange i de udstrakte slumområder uden for storbyer som Johannesburg og Cape Town. Kun på et område har ligheden bredt sig: Nu er også mange hvide absolut fattige.

I mange henseender er apartheid blot afløst af klasseskel. Trods en solid økonomisk vækst gennem mange år er det ikke lykkedes de skiftende ANC-regeringer at forbedre levevilkårene for de fattige. Ifølge FN's Udviklingsfond, UNDP, er Sydafrika et af de lande i verden, hvor forskellen mellem rig og fattig er størst. Ud af 177 lande var Sydafrika det syvende mest ulige samfund i 2007.

- Der er ikke sket nogle ændringer i klassestrukturen. Økonomisk og socialt er Sydafrika som under apartheid. Der er et misforhold mellem den politiske og den økonomisk magt. Ejerskabet til økonomien er stort set, som det var under apartheid, og eliten i Sydafrika er ikke nået frem til det punkt, hvor den tager et socialt medansvar for at gøre noget ved uligheden, siger André Sonnichensen, der skriver ph.d. ved Københavns Universitet om udviklingen i Sydafrika efter apartheid.

Efter den interne strid i ANC i efteråret, hvor partiets hidtidige leder, Thabo Mbeki, blev tvunget til at træde tilbage, er det en ny leder, Jacob Zuma, der står til at blive Sydafrikas tredje demokratisk valgte præsident. Hans politiske bagland er et helt andet end Mbekis - det er fagforeningerne og de venstreorienterede kredse i ANC, der støtter ham - og derfor er det på sin vis et andet ANC, der er gået til valg denne gang. Det kan måske give rum for nogle af de forandringer, som de fattige har drømt om i årtier.

- Man skal huske, at der er sket nogle kæmpe omvæltninger internt i ANC. Zuma opleves som et virkeligt alternativ, fordi de kredse, han repræsenterer, længe har stået uden for indflydelse, siger André Sonnichsen.

Mange veluddannede og velstillede sydafrikanere opfatter Zuma som en populistisk og utroværdig politiker, der ikke blot har tre hustruer, men sikkert også er skyldig i både den voldtægt, han er blevet frikendt for - og de korruptionsanklager, domstolen ikke har fundet belæg for at gå videre med. Internt i ANC og blandt flertallet af partiets vælgere er Zuma dog umådelig populær. Han er allerede døbt "Folkets præsident" på grund af sin utrolige evne til at skabe kontakt til den brede befolkning - blandt andet er Zuma kendt for at være en fremragende danser og sanger, som gerne bruger det første kvarters tid af sine valgmøder på at ryste forsamlingen sammen med musik og dans.

- Vi kan lide Zuma, fordi han er en af os. Han vil give os tilskud og bygge huse, som den 26-årige Vuyo Tsoto fra Munsieville, en af slumbyerne uden for Johannesburg, siger til det britiske nyhedsbureau Reuters.

André Sonnichsen er dog ikke sikker på, at Zuma rent faktisk bliver den ANC-præsident, der får rokket ved Sydafrikas enorme fattigdomsproblemer.

- Det er et åbent spørgsmål, om ANC evner at ændre den økonomiske politik. Finanskrisen kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Det er ikke nu, at erhvervslivet er modtageligt for reformer, siger han.

Under alle omstændigheder vil det næppe være Jacob Zuma, der som enkeltperson bliver dynamoen i en mere fattigdomsorienteret politik. Zuma er kendt for at følge partiets linje, og meget tyder på, at han vil gøre det, hans politiske bagland forventer og forlanger af ham.

- Noget tyder på, at ANC er ved at forstå, at det er nødt til at have mere fokus på fattigdommen. Så spørgsmålet er, om Zuma kan overleve uden at gøre noget ved de sociale problemer, siger Gorm Gunnarsen.

Efter hans mening er Jacob Zuma svær at blive klog på. ANC-lederen risikerer at udvikle sig til en despot som Zimbabwes Robert Mugabe - og i så fald kan landets fattige se langt efter fremskridt. Han kan også tænkes at blive en afrikansk pendant til Venezuelas præsident, Hugo Chavez, som er en erklæret socialist og kritiker af nyliberalisme - og efter nogles mening lige så magtsyg som Mugabe.

- Det er et helt åbent spørgsmål, hvordan Sydafrika vil udvikle sig under Zuma, siger Gorm Gunnarsen.

Historiker og forfatter Hans Erik Stolten, der følger Sydafrika tæt, har vanskeligt ved at vurdere, hvor dybt Zumas egen sociale indignation stikker.

- Det er klart, at Zuma er nødt til at give venstrefløjen større indflydelse, fordi det er den, der har sikret ham magten, men indtil nu har han været meget forsigtig med at tale om økonomiske reformer. Tværtimod har han understreget, at der ikke vil blive taget bulldozer-metoder i brug, siger Stolten.

I mellemtiden fortsætter slummens beboere med at håbe.

- Et halvt brød er bedre end intet brød. ANC vil hjælpe os. Det kommer til at tage lang tid, men jeg håber stadig, at det vil ske en dag, siger den 24-årige, enlige mor Rahab Modise til nyhedsbureauet Reuters.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk